It-milliardær klar med millioner i ny investeringsfond

It-milliardær Lars Dalgaard vil skabe en ny fond, der skal bringe store virksomheder tættere på startupmiljøet, skriver Børsen.
Han melder sig klar til at investere alt fra 1-50 mio. dollar og vil have etablerede virksomheder til at bidrage med penge til fonden, som får navnet Luv Ventures.
Samtidig skal virksomhederne også engagere sig i de startups, som Luv Ventures investerer i.
"Det handler om, at de store virksomheder har en kæmpe distributionskraft. Tag en bank. De har en kundeflade og et netværk som er enormt. Samtidig har en startup slet ikke den distributionskraft. Den typiske startup vil løbe tør for penge, før den anden løber tør for distributionskraft. Så hvorfor ikke arbejde sammen om det," fortæller han til Børsen.
Fonden finansieres med penge fra Lars Dalgaards privatformue, der blev skabt ved et salg af firmaet Succesfactors til SAP for 3,4 mia. dollar.
Relaterede artikler:
Vækstfonden skærper kravene til fremtidens iværksættere
For abonnenter