ITWatch

Simcorp: Sænker forventningerne til overskudsgraden

Simcorp nedjusterer forventningerne til 2017. Selskabet venter nu en overskudsgrad (EBIT-margin) på 24-27 pct. målt i lokal valuta mod tidligere 25-28 pct. (Opdateret).

Foto: PR/Simcorp

Simcorp har haft fremgang i andet kvartal, men et ændret salgsmix har kostet på marginerne og medvirket til, at bundlinjen er skrumpet. Forventningerne til årets overskudsgrad nedjusteres, mens forventningerne til omsætningsvæksten er uændrede i lokal valuta.

Simcorp omsatte i andet kvartal for 75,1 mio. euro mod 68,5 mio. euro i samme periode sidste år. Fremgangen er blandt andet drevet af forretningsområdet "Professional Services", der leverede en omsætningsfremgang på 14 pct. til 28,1 mio. euro.

Til gengæld resulterede den øgede efterspørgsel efter "Professional Services" også i stigende driftsomkostninger. Blandt andet blev der i første og andet kvartal under et brugt ekstra 6 mio. euro på eksterne konsulenter, hvilket stod for 5,5 pct.point af den samlede vækst i driftsomkostningerne på 14,8 pct. i første halvår.

Simcorps bundlinje faldt i andet kvartal til 9,4 mio. euro fra 10,1 mio. euro, mens ordreindgangen skrumpede til 10,9 mio. euro fra 13,9 mio. euro.

For hele 2017 venter Simcorp nu en overskudsgrad (EBIT-margin) på 24-27 pct. målt i lokal valuta mod tidligere 25-28 pct.

Omsætningsvæksten ventes stadig at lande på 9-14 pct. målt i lokal valuta, mens valutamodvind nu ventes at påvirke væksten negativt med 1,4 pct.point mod en tidligere forudset negativ indflydelse på 0,1 pct.point.

Simcorp lancerer desuden et nyt aktietilbagekøbsprogram på 7,5 mio. euro.

Mere fra ITWatch

Relatel skifter direktør efter halvandet år

På mandag takker Casper Bøyesen af og bliver erstattet af Anders Kjær-Jensen i Nuuday-ejede Relatel. Den tidligere Eesy-direktør vil ikke revolutionere forretningen, men digitalisere sig til succes.

Snapchat indfører overvågningsfunktion

Efter sager om narkosalg og grooming tilføjer det sociale medie nu ny funktion, der skal give forældre mulighed for at følge med i, hvem deres børn kommunikerer med på Snapchat.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs