Cisco skuffer med forventninger i forudsigeligt regnskab

Den amerikansk it-koncern Cisco Systems, der fremstiller netværksudstyr, fremlagde et helt igennem forudsigeligt kvartalsregnskab onsdag efter børstid. Men forventningerne skuffede, og det tyder på, at den igangværende turn-around ikke går godt.
Koncernen rapporterede et justeret resultat på 0,61 dollar for fjerde kvartal af det forskudte regnskabsår.
Analytikerne have netop ventet et overskud på 0,61 dollar per aktie ifølge Bloomberg News' prognosegennemsnit.
Omsætningen løb op i 12,1 mia. dollar. Her var der ventet en omsætning på knap 12,1 mia. dollar.
Cisco estimerer et justeret resultat for første kvartal af det ny regnskabsår i størrelsesordenen 0,59-0,61 dollar per aktie og en margin på 63-64 pct.
Samtidig ventes omsætningen af falde 1-3 pct.
Analytikerne havde inden regnskabet ventet et omsætningsfald på 2,6 pct., mens resultatet per aktier var estimeret til 0,57-0,66 dollar.
Aktien faldt 2,5 pct. i eftermarkedet efter en stigning på 0,8 pct. i den ordinære børstid.
/ritzau/FINANS
Cisco advarer mod medarbejderes brug af snydeprogram - åbner døren for hackere
Conscia går på virksomhedsopkøb i Holland
Relaterede artikler:
Conscia går på virksomhedsopkøb i Holland
For abonnenter