Nokia-investorerne tager 2023-nedjustering med ophøjet ro

Selskabet leverer regnskab for fjerde kvartal og 2023 den 25. januar, hvor der også ventes en prognosen for 2024.
Nokia-aktien er tirsdag kommet fra land med en stigning på 1,0 pct. til 3,08 euro. | Foto: Jussi Nukari/AP/Ritzau Scanpix
Nokia-aktien er tirsdag kommet fra land med en stigning på 1,0 pct. til 3,08 euro. | Foto: Jussi Nukari/AP/Ritzau Scanpix
Marketwire

Nokia-aktien er tirsdag kommet fra land med en stigning på 1,0 pct. til 3,08 euro til trods for, at den finske producent af telenetværk fredag aften meddelte, at det ikke når i land med sin prognose for 2023.

Begrundelsen var, at udestående licensfornyelser i Nokia Technologies ikke blev nået inden nytår. Forhandlingerne ventes i stedet afsluttet i 2024, hvilket vil hjælpe resultaterne i år, lød det fra det finske selskab.

Hos det finske finanshus Inderes ser man nedjusteringen reducere investorernes tillid til Nokia, men det bliver også pointeret, at udskydelsen af indtjeningen ikke er så dramatisk.

Nokia-aktien var gennem et svært 2023 med et fald på børsen i Helsinki på godt 30 pct., hvor det seneste pres kom i starten af december, da selskabet tabte en stor kontrakt med AT&T i USA til konkurrenten Ericsson.

Selskabet vil levere regnskab for fjerde kvartal og 2023 den 25. januar, hvor der også ventes en prognosen for 2024

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også