GN Audio-rival skuffer med hovedtal efter nylig nedjustering
Schweiziske Logitech kunne ikke leve op til forventningerne i markedet med sine regnskabstal for tredje kvartal 2022/23, selv om estimaterne er blevet sænket, efter at selskabet 12. januar nedjusterede forventningerne ganske betragteligt.
Logitech omsatte for 1,27 mia. dollar i tredje kvartal mod ventet 1,34 mia. dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News, og den justerede indtjening per aktie blev 1,14 dollar mod ventet 1,15 dollar.
I forbindelse med nedjusteringen tidligere i januar skruede Logitech prognosen for toplinjen ned til et fald på 13-15 pct. fra et tidligere ventet salgsdyk på 4-8 pct., og driftsresultatet ses nu lande på 550-600 mio. dollar mod tidligere ventet 650-750 mio. dollar.