Virksomhedernes udgifter falder for første gang i syv måneder
![Virksomhederne havde i september lavere udgifter til produktionen. | Foto: Ambu / PR](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article14499647.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7n7omeyk7rb13uovvoq.jpg)
I år er det blevet markant dyrere at drive virksomhed herhjemme, men der er håb forude.
Det mener Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.
Sammenlignet med måneden forinden kostede det i september danske producenter 1,9 procent mindre at købe eksempelvis råvarer, der bruges til produktionen. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
”Producentpriserne falder for første gang i mere end et halvt år, og det falder med det kraftigste i mere end to år,” siger han i en skriftlig kommentar.
”Det giver lidt håb forude om, at inflationen topper inden for den nære fremtid.”
Sammenligner man i stedet med samme måned sidste år, så blegner det månedlige fald en smule. Her er der nemlig tale om en stigning på 28,5 procent for at producere.
”Det fortæller en meget klar historie om, at det er blevet mærkbart dyrere at drive virksomhed.”
”Det er også noget, som de danske forbrugere mærker til, da en del af de højere omkostninger skubbes videre til dem,” lyder det fra cheføkonomen.
Danskernes lommesmerter får betydning for valget
Nyt EU-direktiv åbner for nemmere forhandlinger med softwareselskaber
Relaterede artikler
Danskernes lommesmerter får betydning for valget
For abonnenter