Ericsson slår forventningerne med bred margin

Ericsson lander milliardoverskud i fjerde kvartal. Dermed overgår det svenske selskab forventningerne markant.
Foto: Ericsson
Foto: Ericsson
AF RITZAU FINANS

Svenske Ericsson, der er fokuseret på telenetværk blandt andet 5G, har klaret sig en del bedre end ventet i fjerde kvartal, hvor det blev det blev til et tocifret milliardoverskud målt på driftsindtjeningen.

Nærmere bestemt steg det justerede driftsresultat til 11 mia. svenske kr. i fjerde kvartal - en stigning fra 6,5 mia. svenske kr. året før og markant over konsensus på 8,7 mia. svenske kr. ifølge nyhedsbureauet Direkt.

Omsætningen landede på 69,8 mia. svenske kr. og var 1,8 mia. svenske kr. højere end ventet.

Bundlinjen steg til 7,2 mia. svenske kr. fra 4,5 mia. svenske kr.

Ericsson foreslår i øvrigt et udbytte på 2 svenske kr. per aktie. Analytikerne havde sat næsen op efter 1,74 svenske kr., skriver Direkt.

Telia-koncernen vil spare milliarder frem mod 2025 

Chipproducent stryger til tops på solidt regnskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også