International vækst er med til at løfte toplinjen hos Cbrain

Cbrain har i årets første seks måneder vækstet omsætningen med 25 pct., viser nyt regnskab.
Administrerende direktør i Cbrain, Per Tejs Knudsen. | Foto: Cbrain/PR
Administrerende direktør i Cbrain, Per Tejs Knudsen. | Foto: Cbrain/PR
AF RITZAU FINANS

Softwareselskabet Cbrain fastholder de for nyligt opjusterede forventninger i regnskabet for første halvår, hvor det internationale salg var med til at drive væksten.

Cbrain har i første halvår kunnet fremvise en vækst i omsætningen på 25 pct. til 57,3 mio. kr., mens de samlede omkostninger er steget med 11 pct. til 45,8 mio. kr.

Indtjeningen før skat er mere end fordoblet til 11,5 mio. kr. fra 4,9 mio. kr. i første halvår 2019. Overskudsgraden er dermed øget til 20 pct. fra 11 pct.

Den samlede omsætning af abonnementer, herunder cloud services, licensvedligeholdelse og support, er vokset fra 21,3 mio. kr. til 27,7 mio. kr.

Abonnementer udgør således 48 pct. af den samlede omsætning i første halvår 2020, skriver Cbrain.

Den internationale omsætning er med 55 pct. til 7,8 mio. kr.

"Cbrain er meget tilfreds med regnskabet for første halvår 2020, som viser en omsætningsvækst på 25 pct. og en indtjening (EBT) på 20 pct.," skriver Cbrain.

Cbrain fastholder forventningerne til 2020 om en omsætningsvækst på 16-18 pct. og en indtjeningsmargin – målt på resultat før skat – på 8-11 pct. efter opjusteringer i juni og august.

Cbrain opjusterer forventningerne igen

Cbrain henter sin største enkeltstående aftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også