Twitter trækker guidance

Amerikanske Twitter har på grund af usikkerheden efter corona valgt at trække sine progonoser for året tilbage.
Foto: Denis Charlet/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Denis Charlet/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Det amerikanske sociale medie Twitter har mandag trukket sin prognose for omsætningen og driftsindtjeningen for første kvartal, mens guidance for omkostningerne, investeringerne, antallet af medarbejdere og aktieaflønning for hele 2020 også er skrottet.

På grund af usikkerheden, som viruspandemien har udløst.

Twitter regner også med, at omsætningen i første kvartal vil blive "en smule" under niveauet fra sidste år, og det skal sammenholdes med, at analytikerne på Wall Street ifølge Bloomberg News havde spået en fremgang på 11 pct. Samtidig regner det sociale medie med et driftsunderskud i perioden, mens estimaterne ellers pegede på et overskud på justerede 254 mio. dollar, målt på EBITDA.

"Covid-19-effekten startede i Asien, og efterhånden, som den udviklede sig til en global pandemi, har det påvirket Twitters reklameindtægter globalt på mere betydningsfuld vis de seneste uger," udtaler finansdirektør Ned Segal i meddelelsen.

Ifølge Bloomberg News havde Twitter indtil nu leveret ni kvartaler i træk med overskud på driften.

Pandemien har dog haft en positiv effekt for selskabet, som har set antallet af brugere stige med 12 mio. i forhold til fjerde kvartal til 164 mio. brugere, mens brugertallet også er gået op med 23 pct. på årsbasis.

Twitters aktie steg med 1,2 pct. i mandagens eftermarked, mens den også var steget med 3,1 pct. i den ordinære handel.

Amerikansk kapitalfond investerer milliardbeløb i Twitter

Twitter lokker flere brugere til og runder milliard-milepæl 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også