Dell klarede andet kvartal bedre end ventet

Dell Technologies kom godt ud af andet kvartal. Selskabet blev blandt andet løftet af kundernes ønske om at opgradere til Windows 10.
Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Dell Technologies, der i 2018 vendte tilbage til børsen i USA, steg torsdag med 9,1 pct. i eftermarkedet, da selskabet i andet kvartal godt og grundigt trumfede indtjeningsforventningerne.

Selskabet kom gennem perioden med et justeret overskud per aktie på 2,15 dollar, mens omsætningen steg 2 pct. til 23,45 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 1,50 dollar og en omsætning på 23,27 mia. dollar.

Udviklingen var dog blandet med et fald i omsætningen i infrastrukturløsninger på 7 pct. til 8,6 mia. dollar. Kundeløsninger steg omvendt med 6 pct. til 11,7 mia. dollar

Kunderne har også købt flere computere fra Dell, og PC-divisionen oplevede en vækst på 6 pct., hvor de kommercielle kunder alene øgede deres efterspørgsel med 12 pct. Her blev Dell især hjulpet af kundernes ønske om at opgradere til Windows 10, da de samtidig i høj grad har skiftet deres gamle computere ud.

"Vi innoverer og integrerer på tværs af Dell Technologies' portefølje, fra kanten til kernen til skyen, med en varieret forretning designet til at klare ethvert makroøkonomisk klima," udtaler Jeff Clarke, viceformand i Dell Technologies, i regnskabet.

Dell gjorde den 26. december sidste år comeback på børsen i New York.

Dell i samarbejde med teleselskab om 5G

Direktør i Dell Technologies: Kunderne skal forstå hvem vi er nu 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også