Analytiker: Aktiestigning i vente efter flot regnskab og opjustering hos Simcorp

Simcorp har fremlagt et regnskab for andet kvartal, hvor pilen peger i den rigtige retning på så godt som samtlige parametre.
Foto: Simcorp/PR
Foto: Simcorp/PR
AF RITZAU FINANS

Det er svært at finde hår i suppen i det regnskab for andet kvartal, som softwareselskabet Simcorp torsdag aften fremlagde før tid.

Det vurderer analytiker André Thormann fra ABG Sundal Collier, der dækker selskabet.

"Det ser bare stærkt ud. Andet kvartal var et rigtig flot kvartal både set i forhold til nyt salg til nye kunder og nyt salg til eksisterende kunder. Indtil videre kan jeg ikke sætte en finger på noget," siger André Thormann.

I regnskabet opjusterer Simcorp forventningerne til året baseret på det nuværende forretningsklima, resultaterne for første halvår, præstationerne opnået i tredje kvartal indtil videre og pipelinen for resten af året.

Simcorp venter nu en omsætningsvækst for året mellem 12 og 17 pct. og en overskudsgrad (EBIT-margin) på 25,0-28,0 pct. Begge målt i lokal valuta. Tidligere ventede softwareselskabet en omsætningsvækst på mellem 10 og 15 pct. og en overskudsgrad på 24,5-27,5 pct.

"Man kan måske stille spørgsmålstegn ved, hvorfor de kun tager marginen et halvt pct.point op, men forklaringen er, at der er en mekanisme i et aflønningsprogram, som gør, at hvis Simcorp når højt op, udløses der kommission til nogle sælgere samt bonusser, og derfor har det en effekt på marginen," forklarer André Thormann.

Han tilføjer, at salget til nye kunder i kvartalet landede en smule lavere, end han havde forventet, fordi en stor asiatisk kunde først bliver medregnet fra tredje kvartal, og det påvirker den post med 10 mio. euro.

"Men overordnet set er det altså et godt kvartal. Simcorp har fået en ny Coric-kunde, som vi ikke vidste noget om, og som bliver medregnet i andet kvartal, samt en ny Dimension-kunde, som bliver medregnet i andet kvartal, og endnu en ny Coric-kunde, som først bliver medregnet i tredje kvartal."

"Det ser bare stærkt ud, og jeg skyder på, at aktien skal 5 pct. op i dag," vurderer André Thormann.

Simcorp vokser mere end ventet på top- og bundlinje og opjusterer 

Simcorp afslutter aktietilbagekøbsprogran 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også