Chipproducent overrasker i første kvartal men prognosen skuffer

Amerikanske Microchip Technology blev straffet af investorer, efter selskabet fremlagde en skuffende prognose for igangværende kvartal.
Foto: Ng Han Guan/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Ng Han Guan/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske chipproducent Microchip Technology havde lidt af hvert med til aktionærerne, da koncernen tirsdag aften lagde sine tal for første kvartal frem.

Den forgangne periode var nemlig bedre end ventet, men forventningerne til det igangværende andet kvartal skuffer. Det takseredes til en stigning på 2,9 pct. i eftermarkedet.

Selskabet fik i sit første kvartal en omsætning på 1,32 mia. dollar mod ventede 1,33 mia. dollar, mens det justerede overskud landede på 1,41 dollar per aktie mod konsensus på 1,39 dollar ifølge Bloomberg News.

For det igangværende andet kvartal spår Microchip Technology en justeret indtjening per aktie på 1,37 til 1,49 dollar mod ventede 1,52 dollar. Omsætningen ses samtidig lande i intervallet mellem 1,32 og 1,38 mia. dollar mod konsensus på 1,38 mia. dollar.

Mange investorer vil dog sikkert lægge tallene lidt til siden og i stedet hæfte sig ved topchefen, Steve Sanghis, kommentarer i regnskabet.

"Vores kommentar i vores februar 2019 telekonference om, at marts 2019-kvartalet ville markere bunden i den nuværende halvledercyklus for Microchip baseret på slutmarkedets efterspørgsel, viser sig at være korrekt," udtaler Sanghi og siger dermed på snørklet amerikansk regnskabssprog, at efterspørgselsbunden nu er bag selskabet.

Koncernen påpeger da også en vækst på små 0,7 pct. sekventielt i salget til slutmarkedet

GN-konkurrent leverer bedre på bunden end ventet 

Spiludvikler stiger trods Trumps angreb på voldelige videospil 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også