Intel overrasker positivt og opjusterer

Intel-aktien ryger i vejret efter stærkt regnskab for andet kvartal.
Foto: Mike Blake/REUTERS / X00030
Foto: Mike Blake/REUTERS / X00030
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske teknologikæmpe Intel steg med 5,1 pct. i torsdagens amerikanske eftermarked, efter at selskabet aflagde et stærkt regnskab for andet kvartal.

Det viste bedre end ventede takter i hovedtallene, og samtidig løfter Intel i regnskabet sine forventninger til hele året. Intel selv kalder kvartalet for "meget bedre end det selv havde ventet."

Selskabet omsatte i andet kvartal for 16,5 mia. dollar mod ventet 15,7 mia. dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Det blev omsat til en justeret indtjening per aktie på 1,06 dollar, hvilket også var klart bedre end ventet blandt analytikerne, der havde sigtet efter 0,89 dollar.

For hele regnskabsåret venter Intel nu en omsætning på omtrent 69,5 mia. dollar mod den tidligere forventning om 69 mia. dollar. Analytikerne havde inden regnskabet regnet med et samlet salg på 68,6 mia. dollar i 2019.

Også Intels estimater for tredje kvartal ligger over markedets konsensus.

Som en krølle på halen fortæller Intel også, at det har indgået en aftale med kæmpen Apple om at sælge majoriteten af sin smartphone modem-forretning for 1 mia. dollar.

Det betyder, at 2200 Intel-medarbejdere i stedet slutter sig til Apple. Aftalen ventes at blive lukket i løbet af fjerde kvartal.

Apple og Intel meldes tæt på milliardhandel 

Sårbarhed i Intel-hardware kan give selskaber hovedpine

Intel nedjusterer forventningerne - aktien falder 7,7 pct. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også