Underskuddet vokser i dansk studiebogplatform

Den danske digitale studiebogsplatform Lix taber fortsat penge, viser nyt regnskab. Det bekymrer dog ikke bestyrelsesformanden i selskabet.
Foto: Ritzau Scanpix/Miriam Dalsgaard
Foto: Ritzau Scanpix/Miriam Dalsgaard

For fjerde år i træk kommer den danske digitale studiebogsplatform Lix ud med et underskud. Det skriver Finans.

Underskuddet voksede i 2018 til 15,5 mio. kr. mod lidt over 12 mio. kr. i 2017. Det voksende underskud er dog ikke bekymrende, mener bestyrelsesformanden i Lix Technologies, Henrik Løvig Jensen, som også er direktør for North Media Online.

"Der er ikke økonomiske problemer i virksomheden," siger Henrik Løvig på vegne af bestyrelsen til Finans.

Af regnskabet fremgår det, at Lix Technologies gennemførte en kapitalforhøjelse med 7 mio. kr. i april i år.

Lix Technologies er stiftet af bl.a. Camilla Hesselund, som til daglig er direktør i selskabet. Hun fandt for nylig vej ind på en liste af Forbes af ti danskere, der har gjort en særlig indsats.

I 2017 købte modemilliardæren Anders Holch Povlsen ind i bogplatformen for 34 mio. kr. Investeringen værdiansatte virksomheden, der på det tidspunkt havde to år på bagen, til mindst 100 mio. kr.

Camilla Hessellund sidder selv på den største ejerandel i Lix. Ejerkredsen tæller desuden bl.a. North Media og Lix' medstifter Kasper Enggaard Krog.

Selskabet, der har hjemme i Aarhus, beskæftiger 17 fuldtidsansatte og har mere end 400.000 digitale titler på lager ifølge selskabet.

Ib Kunøe tjente 2,5 mio. kr. om dagen – så gik det pludselig nedad 

TDC's nye it-sikkerhedsselskab kom ud af sidste år som selvstændig med fremgang 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også