HP daler på børsen efter fald i salget af blækpatroner

Den amerikanske computer- og printerproducent skuffede i første kvartal, og det har konsekvenser blandt investorerne.
Foto: Paul Sakuma/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Paul Sakuma/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU/FINANS

Amerikanske HP, som både producerer computere og printere, skuffede i sit regnskab for første kvartal på salget, og samtidig advarede selskabet om, at salget af printerblæk, hvor marginerne er særligt høje, var faldet og vil yderligere i resten af regnskabsåret.

Det kan investorerne ikke lide, og derfor falder aktien i HP mest af alle i S&P 500-indekset torsdag med et minus på 18,4 pct. til 19,45 dollar for en aktie.

Salget af blæk til printere udgør faktisk næsten dobbelt så meget som omsætningen på printerne selv hos HP, og samtidig har blækpatronerne en langt højere margin, hvilket er med til at løfte printforretningens samlede overskud til 16 pct., skriver Bloomberg.

På den baggrund gør det ekstra ondt, at HP i forbindelse med sit regnskab melder ud, at netop salget af blæk og blækpatroner faldt med 3 pct. i første kvartal og vil falde med 3 pct. i de resterende tre kvartaler af regnskabsåret på grund af svagere efterspørgsel i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Udviklingen drives blandt andet af, at kunderne i højere grad køber blækpatronerne over internettet, og her har HP en lavere markedsandel end i fysiske butikker, oplyser selskabet.

Udviklingen bydes på ingen måde velkommen af analytikerne. Hos investeringsbanken Bank of America-Merrill Lynch har analytikerne sænket anbefalingen af aktien med to hak til "underperform", mens kursmålet er skåret ned til 19 dollar per aktie fra 30 dollar. Også selv om HP ifølge banken stadig er førende inden for PC og print. HP er verdens næststørste computerproducent efter Lenovo, som overhalede HP sidste år.

Hos finanshuset Bernstein betegner analytiker Toni Sacconaghi en investering i HP som "døde penge" på kort og mellemlang sigt. Hans anbefaling fastholdes dog på "outperform" med et kursmål på 25 dollar.

HP fik i sit første kvartal en omsætning på 14,71 mia. dollar mod ventede 14,86 mia. dollar, mens det justerede overskud landede på 52 cent per aktie mod konsensus på netop 52 cent, ifølge Bloomberg News.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 809 mio. dollar mod ventede 823 mio. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 1,16 mia. dollar. Her havde Wall Street ventet 1,17 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

HP i VR-samarbejde med Tivoli: Vi har gjort det for at teste vores produkt af

HP Enterprise opjusterede og aktien steg i eftermarkedet  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også