Investeringer i væksten koster på bundlinjen hos Agillic

Omsætningen går fortsat frem hos Agillic, men investeringer i væksten betyder, at underskuddet på driftsresultatet og bundlinjen også vokser. Selskabet følger vækststrategien, lyder det fra direktør.
Adm. direktør for Agillic, Jesper Valentin. | Foto: PR/Agillic
Adm. direktør for Agillic, Jesper Valentin. | Foto: PR/Agillic

Med en fremgang i omsætningen på 72 pct. i årets sidste kvartal, kom softwareselskabet Agillic godt ud af 2018. Omsætningen voksede til 12,2 mio. kr. i fjerde kvartal mod 7,1 mio. kr. i samme periode året forinden.

Til gengæld voksede de røde tal ud for selskabets ebitda-resultatet også. Det landede på minus 6,3 mio. kr. i kvartalet, hvilket er et tilbagegang på 6 mio. kr. sammenlignet med sidste kvartal i 2017. Retter man blikket mod bundlinjen, viser den et underskud på 6,7 mio. kr. mod 3,2 mio. kr. året forinden.

På positivsiden vokser Agillics løbende indtjening fra selskabets Software-as-a-Service-løsning. Kigger man på 2018 som helhed, steg den såkaldte annual reccurring revenue (ARR) således med hele 51 pct. og lød i alt på 50,1 mio. kr.

"2018 var et solidt år for Agillic, og vi er tilfredse med både selskabets økonomiske resultater og operationelle resultater," udtaler adm. direktør Jesper Valentin i en børsmeddelelse.

Han peger på, at selskabet i årets løb tiltrak nye kunder på tværs af brancher samtidig med at Agillic blandt andet etablerede et salgskontor i Stockholm.

"Vores negative EBITDA er i overensstemmelse med forventningerne og i overensstemmelse med strategien. Vi fortsætter med at forfølge og investere i vækst, og så længe vores indtægter og årlige tilbagevendende indtægter (ARR) vokser som forventet, er vi tilfredse," lyder det fra den adm. direktør.

Det er under et år siden, at softwareselskabet Agillic blev introduceret på First North-børsen i København. Det skete i slutningen af marts.

Agillic indleder satsning i Sverige 

Agilic indkalder til ekstraordinær generalforsamling 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også