Apples børsværdi igen under 1000 mia dollar

Investorerne har reageret prompte på, at Apple sænkede forventningerne til salget i fjerde kvartal. Aktien falder markant.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Mark Lennihan
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Mark Lennihan
AF RITZAU FINANS

Amerikanske Apple var tidligere i år det første selskab nogensinde til at krydse en billion dollar - 1000 mia. dollar - i markedsværdi. Men nu har koncernen, som står bag iPhone, iPad og iPod, måttet give kransen tilbage.

Det skyldes, at Apples aktie igen mandag falder på børsen i USA, efter at den også mistede 6,6 pct. fredag.

Årsagen til nedturen for Apple skal findes i regnskabet for selskabets fjerde kvartal, som blev offentliggjort efter markedets lukning torsdag, hvor koncernen for det igangværende kvartal skuffer med sin salgsprognose.

Apple regner nemlig med at levere en omsætning i perioden i intervallet 89 til 93 mia. dollar. Her lød konsensus på forhånd på 92,74 mia. dollar. Midtpunktet af Apples interval ligger dermed 1,74 mia. dollar under analytikernes estimat.

Den svage salgsprognose gælder for den vigtige shoppingsæson omkring Black Friday og julen, og det indikerer, at selskabet ikke har registreret en stærk efterspørgsel på de tre nye iPhones, som man netop har lanceret. Leverancen af modellerne XS, XS Max og XR startede den 26. oktober, og man har kunnet købe XS og XS Max i de sidste ti dage af det overståede kvartal.

Med kursfald på 6,6 pct. fredag og et minus på 3,1 pct. mandag kl. 11:15 amerikansk østkysttid er markedsværdien på Apple faldet ned til 955,5 mia. dollar.

Apple har dog stadig et godt stykke ned til verdens næstmest værdifulde aktie, som er Microsoft, der har en værdi på 826,8 mia. dollar.

Nummer tre på listen er Amazon. Den har også kortvarigt været forbi 1000 mia. dollar, men har særligt i oktober fået høvl og er faldet med mere end 20 pct. siden toppen, så markedsværdien nu er på 788,3 mia. dollar.

Der er langt ned til de næste i rækken. Nummer fire aktie målt på markedsværdi i S&P 500 er medicinalselskabet Johnson & Johnson med 381,3 mia. dollar, og nummer fem er JPMorgan Chase med 362,5 mia. dollar, mens Alphabet, Googles moderselskab, er nummer seks med 361,1 mia. dollar.

Apples aktie er trods tilbagegangen stadig steget med knap 19 pct. siden årsskiftet.

/ritzau/FINANS

390 mia. kr. i overskud: Sådan bliver Apple ved med at tjene flere penge 

Apples regnskab var bedre end ventet, selv om iPhone-salg skuffede 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også