Softwareselskab straffet efter regnskab

Indtjeningen er lavere, end analytikerne havde ventet, og det afspejler sig i en faldende aktiekurs for amerikansk softwareselskab.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Af /ritzau/finans

Det amerikanske softwareselskab Redhat falder på børsen i USA torsdag, da selskabet skuffede investorerne med svage forventninger til det igangværende tredje kvartal. Andet kvartal var ellers bedre end ventet.

Aktien i Redhat falder med 5,3 pct. til 135,56 dollar. Aktien er den mest faldende i S&P 500, som ellers er steget til rekordniveau.

Det er både på indtjeningen og omsætningen, at Redhat er for forsigtig i forhold til konsensus. Selskabet venter en justeret indtjening per aktie i tredje kvartal på 87 cent, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde sat næsen op efter 92 cent. Omsætningen i perioden ventes at lande i intervallet 848 til 856 mio. dollar. Her lød spådommen på 862 mio. dollar.

På baggrund af prognosen har flere analytikere sænket deres kursmål for aktien. Hos Piper Jaffray har man taget 20 dollar af kursmålet, som nu er på 145 dollar. Jefferies spår nu 140 dollar mod tidligere 154 dollar. Samtidig har Keybac og Cowen også trimmet deres mål for aktien.

Redhat kom ellers gennem sit andet kvartal med et justeret overskud per aktie på 85 cent, mens omsætningen landede på 823 mio. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 82 cent og en omsætning på 828 mio. dollar.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 157 mio. dollar mod ventede 151 mio. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 224 mio. dollar. Her havde Wall Street ventet 219 mio. dollar.

/ritzau/FINANS

Tech Data indgår af distributionsaftale med global it-koncern for det danske marked  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også