RTX-direktør: To store aftaler har potentiale på trecifret millionbeløb

Direktøren i det nordjyske selskab vil ikke afsløre, hvilke specifikke kunder aftalerne er indgået med, men oplyser, at der er tale om store internationale virksomheder med rødder i USA.
AF RITZAU/FINANS

RTX, der producerer trådløst kommunikationsudstyr, har investeret mere i egenudviklede produkter, for at gøre sig klar til to store kunder, hvis navne endnu er ukendte. Ifølge selskabets administrerende direktør, Peter Røpke, har aftalerne et potentiale på et trecifret millionbeløb.

"Vi har indgået store rammeaftaler med nogle store kunder, som vi regner med vil ramme ind i vores bøger de næste finansår. Det er noget, der har potentiale på et trecifret millionbeløb. Hvornår det kommer til at bidrage, kan jeg ikke komme ind på, men det er signifikant," siger administrerende direktør i RTX Peter Røpke til Ritzau Finans.

Der er tale om store internationale virksomheder med rødder i USA. Aftalerne blev indgået i regnskaberne for første og andet kvartal, og det er indenfor headset, telefoni og data.

Han vil ikke komme nærmere ind på, hvilke kunder der er tale om.

Aftalerne har medført øgede investeringer i egenudviklede projekter som forberedelse til de to nye kunder, hvilket påvirker kapacitetsomkostningerne, som i tredje kvartal viste en stigning på 11,7 pct.

RTX' omsætning blev i tredje kvartal ramt af en dollarkurs i modvind og længere leveringstider i elektronikbranchen. Peter Røpke forventer, at der vil komme mere i omsætning i fjerde kvartal, men de to store kunder vil først kunne vise sig i regnskaberne for de næste par år.

RTX-aktien faldt tirsdag 5 pct. til 177,20 kr.

RITZAU/FINANS

RTX fastholder forventninger trods valutamodvind og leveringstider

RTX-topchef: Kunderne tømte lagrene før nytår – men ordrer kommer igen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også