Bankuddannet specialist skal styre it-sikkerheden hos Systematic

Systematics nye it-sikkerhedschef har gennem 25 år stået for risikostyring, compliance og cybersikkerhed hos en række af Danmark største virksomheder. 
Foto: Systematic/pr
Foto: Systematic/pr

Siden 1. marts har Karsten Østnæs Rosgaard kunnet kalde sig for Chief Information Security Officer (CISO) hos Systematic.

Det oplyser it-selskabet i en meddelelse.

Som ny it-sikkerhedschef har han dermed fået ansvaret for at holde styr på penalhuset og hackere for døren hos det aarhusianske softwareselskab. 

Karsten Østnæs Rosgaard kommer fra en stilling som CISO hos JN Data, der leverer kritisk infrastruktur til banksektoren. 

Hans nye opgaver bliver ikke mindre væsentlige som sikkerhedsansvarlig hos Systematic, der står bag kritiske løsninger til forsvaret, sundhedsvæsenet, politiet og efterretningsvæsenet. 

Opgaverne giver dog god mening på både det personlige og professionelle plan, lyder det fra Karsten Østnæs Rosgaard.

”Jeg har to døtre, som er ansat i henholdsvis Søværnet og i Hæren, mens deres mor arbejder i hospitalsvæsnet. Systematics løsninger hjælper soldater og sundhedspersonale og redder liv på både sygehus og slagmark,” udtaler han i meddelelsen og fortsætter:

”Det er klart, at jeg er stolt af at være med til at sikre de systemer, som beskytter mine børn og bidrager til et bedre samfund. Det føjer lige en ekstra dimension til et job, som i forvejen er vanvittigt spændende.”

Udover de seneste fem år hos JN Data har Karsten Østnæs Rosgaard beskæftiget sig med med it-sikkerhed, risikostyring og compliance hos Grundfos, Coop, GN Store Nord/ReSound og Mærsk Drilling.

Han er oprindeligt uddannet bankuddannet. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også