Infrastrukturselskab henter kommerciel chef til det danske marked

En nyoprettet stilling som kommerciel chef hos Cellnex skal være med til at skrue op for konkurrencen om private netværk og indendørsdækning herhjemme.
Foto: Cellnex/PR
Foto: Cellnex/PR

Sidste år købte Cellnex mobiloperatøren 3’s masteforretning, og nu tager selskabet endnu et skridt mod at udvide forretningen herhjemme. Cellnex har ansat Jesper Kramer som ny kommerciel chef.

”Sidste år etablerede vi vores masteforretning og fremtidssikrede netværket med ny teknologi og øget kapacitet. Nu skruer vi op konkurrencen om private netværk og indendørs dækning, og det skal Jesper med sin store kommercielle erfaring være med til at løfte,” udtaler Morten Ekebjærg, direktør i Cellnex Danmark, i en pressemeddelelse.

Jesper Kramer har blandt andet en fortid som marketingschef hos TDC Business Nordic samt CCO hos Aller Media.

”Cellnex er på en spændende rejse, og som Danmarks eneste neutrale host har vi en unik position i markedet, som vi skal udnytte endnu mere. Markedet har høje forventninger til os, og dem glæder jeg mig til at være til at indfri,” siger Jesper Kramer i meddelelsen.

Softwareselskab henter marketingdirektør

Ib Kunøe køber Columbus-aktier for millionbeløb

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også