Conscia henter nye kræfter til bestyrelsen

To nye ansigter bliver en del af Conscias bestyrelse. Det skal blandt andet være med til at understøtte selskabets internationale ekspansion og kommende opkøb.
Sisse Fjelsted Rasmussen er sammen med Anne-Sophie Lotgering nyt medlem af Conscias bestyrelse. | Foto: Conscia/PR
Sisse Fjelsted Rasmussen er sammen med Anne-Sophie Lotgering nyt medlem af Conscias bestyrelse. | Foto: Conscia/PR

Sisse Fjelsted Rasmussen og Anne-Sophie Lotgering er blevet en del af Conscias bestyrelse. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Dermed styrker infrastrukturspecialisten sine internationale kompetencer.

Sisse Fjelsted Rasmussen er til daglig CFO i Stark Group og besidder desuden bestyrelsesposter i Demant, AltaPay og Co-Ro. Hun har tidligere erfaring med internationale ekspansion – en proces som Conscia befinder sig midt i.

"Her har man ment, at jeg passede godt ind, da jeg har den slags erfaringer fra Stark som har været igennem en omfattende ekspansion gennem de seneste år blandt andet gennem opkøb i Europa, så det passer godt ind i Conscia."

"Jeg har arbejdet som finansdirektør, rådgiver og revisor i mange år, så jeg har stor indsigt i dette område og ser virkelig frem til arbejdet," lyder det i en skriftlig kommentar fra Sisse Fjelsted Rasmussen til ITWatch.

I bestyrelsen får hun selskab af Anne-Sophie Lotgering, der er Chief Enterprises Market Officer hos Proximus og bosat i Belgien. Hun kommer med mere end 15 års erfaring fra ledende stillinger hos Orange, Microsoft og i2 Technologies.  

"Sisses og Anne-Sophies erfaringer med at drive forandringer og international ekspansion vil være yderst værdifuld for Conscia i virksomhedens fortsatte europæiske ekspansion. Selvom virksomheden er vokset enormt de seneste år, så er vi først lige begyndt, og vi ser spændende tider forude – både på det danske marked og internationalt," udtaler Morten Hübbe, bestyrelsesformand for Conscia, i meddelelsen.

Conscia-formand: "Vi er vokset voldsomt men vi mener faktisk at vi først lige er startet"  

Analyse: Dansk it-branches opkøb op i nyt gear 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også