Netcompany-stifter er ny mand i spidsen for ITU's bestyrelse

Carsten Gomard, der er medstifter af Netcompany, er blevet udpeget som ny bestyrelsesformand på IT-Universitetet.
Foto: PRESSE/ITU
Foto: PRESSE/ITU

Medstifter af Netcompany, Carsten Gomard, afløser DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn på posten som bestyrelsesformand for IT-Universitetet.

Gomard tiltræder 1. november, skriver ITU i en pressemeddelelse, hvor den nye bestyrelsesformand udtaler: 

"Jeg glæder mig til at arbejde med at udbygge og styrke universitetets rolle som det klassiske universitet, der både leverer dyb viden, og som samtidig er forankret i det samfund, som det er sat i verden for at betjene," siger han Carsten Gomard.

Hans viden om virksomheders behov på it-området er en af de ting, kan blive gavnligt for ITU, siger rektor Martin Zachariasen i meddelelsen:

"Der er behov for netop denne type indsigt, når retningen for universitetet udstikkes," siger han.

Carsten Gomard får også pæne ord med på vejen fra sin forgænger.

"Carsten har et stort personligt kendskab til og forståelse for både forskning og forskningsbaseret uddannelse. Han har med succes etableret og opbygget en af Danmarks betydeligste it-virksomheder, og har derfor indsigt i, hvilke uddannelsesmæssige kompetencer og hvilken forskningsmæssig viden som samfundet har behov for på lige netop it-området," siger Maria Rørbye Rønn i pressemeddelelsen.

Kvinderne indtager ITU: "Jeg havde en fordom om, at det var meget mandsdomineret" 

Rekordoptag på IT-Universitetet er en engangsforestilling 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også