Ericssons topchef bliver væk fra generalforsamling

Börje Ekhol, der er adm. direktør i svenske Ericsson, vil ikke deltage fysisk i selskabets generalforsamling i slutningen af marts.
Foto: Ericsson
Foto: Ericsson
AF RITZAU FINANS

Det bliver en lidt anderledes generalforsamling i den svenske telenetværksgigant Ericsson i slutningen af marts.

Den administrerende direktør, Börje Ekhol, kommer ikke til at være fysisk til stede – han vil i stedet deltage via webcast, oplyser telenetværksgiganten tirsdag morgen.

"For at sikre vores aktionærers og ansattes sundhed og sikkerhed har Ericsson besluttet at tage særlige forholdsregler på generalforsamlingen. Ericsson holder nøje øje med udviklingen i udbruddet af coronavirus og følger anbefalinger fra relevante nationale og internationale myndighedernes som WHO og de svenske sundhedsmyndigheder," skriver Ericsson om generalforsamlingen.

Som det ser ud lige nu, er generalforsamlingen planlagt til at blive afholdt i Stockholm den 31. marts.

Der vil eksempelvis ikke være hverken mad eller forfriskninger, og koncernen minder aktionærer om, at det ikke er nødvendigt at møde fysisk op.

Telenor og Telia udfaser 3G næste år

Ericsson: Private 5G-net begrænser værdien for hele samfundet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også