ITWatch

TV 2-formand skal være ny direktør i dansk tech-startup

Tidligere direktør for Huffington Post og nuværende bestyrelsesformand for TV 2 skal fremover stå i spisen for dansk tech-startup.

Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Jimmy Maymann skal fremover stå i spidsen for den danske startup Airhelp, der hjælper flypassagerer med at få erstatning ved aflysninger og forsinkelser.

Det skriver Berlingske.

Den nye direktør har tidligere været direktør for Huffington Post, og i dag er han blandt andet bestyrelsesformand for TV 2.

Jimmy Maymann tager over fra Henrik Zillmer, der stiftede Airhelp i 2013. Henrik Zillmer fortsætter som formand for selskabets bestyrelse.

"Jeg er lige så begejstret, som da jeg startede mit første selskab i 1995. Jeg har været med som investor, siden der ikke var nogen forretning, og hvis ikke jeg havde det, så havde jeg heller ikke sagt ja til jobbet. Men jeg har set udviklingen og kan se mulighederne," siger Jimmy Maymann til Berlingske.

Jimmy Maymann vil nu gennemgå sine bestyrelsesposter, men siger til Berlingske, at han blandt andet fortsætter som formand for TV 2.

Advokatrobotter sparer små 2000 timer hver måned hos it-platform

Hidsige vækstplaner sikrer Airhelp værdisætning på en halv mia. kr.

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger