DXC Technology skifter global topchef

Den globale it-koncern DXC Technology får ny administrerende direktør i spidsen for selskabet. Den hidtidige topchef Mike Lawrie fortsætter som bestyrelsesformand frem til årsskiftet.
Foto: DXC Technology/PR
Foto: DXC Technology/PR

Den adm. direktør for DXC Technology kommer fortsat til at hedde Mike til fornavn, men efternavnet er nyt.

Mike Salvino overtager nemlig posten som topchef for det globale it-selskab, mens Mike Lawrie, der har fungeret som DXC’s bestyrelsesformand, præsident og adm. direktør, siden selskabet blev etableret i 2017, fremover kun skal koncentrere sig om formandsposten.

Mike Lawrie fortsætter dog kun i sidstnævnte position frem til årsskiftet, hvorefter han går på pension. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

"Mike Salvino, der tiltrådte DXC's bestyrelse i maj 2019, er en respekteret leder inden for it-servicesektoren med mere end 30 års erfaring og en stærk track record for at opbygge rentable virksomheder, der leverede værdi for kunder og aktionærer," udtaler Manoj P. Singh, formand for bestyrelsens valgkomité, i meddelelsen.

Den nye topchef kommer fra en stilling som adm. direktør i private equity-selskabet Carrick Capital Partners. Inden da var Mike Salvino gennem syv år koncernchef for Accenture Operations og en del af Accenture globale ledelseskomite.

"DXC har en misundelsesværdig klientportefølje, dybe branchepartnerskaber og et talentfuldt globalt team. Jeg ser frem til at udnytte disse styrker og min beviste operationelle egenskaber for at fremskynde udførelsen af ​​vores vækststrategi," siger Mike Salvino i meddelelsen.

DXC i nyt opkøb  

It-kæmpe får kursklø efter nedjustering: Falder med 33 procent 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også