Cbrain-stifter har tabt godt 300 mio. kr. på børsnedtur
![Per Tejs Knudsen er adm. direktør i Cbrain. | Foto: Cbrain/PR](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article11489368.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc764myo7hs528ouqi3za.jpg)
Stifteren af det børsnoterede it-selskab Cbrain, Per Tejs Knudsen, som også er adm. direktør og storaktionær i selskabet, har mistet mere end 300 mio. kr. de seneste to år som følge af Cbrains aktienedtur.
Det skriver Finans.
Cbrain, der blev stiftet i 2002, kom på børsen i 2006. I 2017 og 2018 faldt aktiekursen for Cbrain markant, og det har blandt andet også resulteret i, at Per Tejs Knudsens personlige holdingselskab har haft store underskud.
I 2018 lød underskuffet efter skat på 191,6 mio. kr., og samlet har underskuddene i 2017 og 2018 ført til, at egenkapitalen i holdingselskabet er faldet med 186,9 mio. kr.
Per Tejs Knudsen ejede ved udgangen af 2018 næsten 45 pct. af aktierne i Cbrain. I 2019 er udviklingen vendt, og Cbrain-aktien er steget med knap 60 pct.
Cbrain indgår aftale med Nilfisk om leverance af F2-system
Cbrain har øget sin værdi med over 300 mio. kr. efter tysk ordre