Simcorp-formand stopper efter 11 år

Jesper Brandgaard forlader Simcorp efter 11 år på posten som bestyrelsesformand.
Foto: PR/Novo Nordisk
Foto: PR/Novo Nordisk
AF RITZAU FINANS

Opdateret kl. 8.22

Simcorp skal have ny formand.

Den hidtidige bestyrelsesformand, Jesper Brandgaard, vil ved forårets generalforsamling sætte punktum efter 12 år i bestyrelsen, heraf 11 for bordenden.

Bestyrelsen lægger op til, at den nuværende næstformand, Peter Schütze, tager over som formand, og at Morten Hübbe, topchef i Tryg og allerede medlem af Simcorp-bestyrelsen, bliver ny næstformand.

Det skriver it-selskabet i forbindelse med sit årsregnskab for 2018 onsdag morgen.

70-årige Peter Schütze var tidligere chef for Nordea i Danmark, inden han stoppede i 2011. Siden har han været formand i DSB, Falck og Nordea-fonden samt med i bestyrelsen i Axcel, Lundbeckfonden og en række andre råd og fonde. Han har siddet som næstformand siden 2012.

Jesper Brandgaard var i mange år finansdirektør i Novo Nordisk men har det seneste års tid haft ansvar for biofarma og det juridiske område i Novo, som han dog forlader til april. Han sidder fortsat i bestyrelsen hos Chr. Hansen.

/ritzau/FINANS

Simcorp spår ny fremgang i 2019

Simcorp får Dimension-ordre fra amerikansk pensionskasse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også