Ny finansdirektør skal sikre millioninvestering til it-sikkerhedsfirma

Logpoint har ansat en ny finansdirektør med erfaring fra det amerikanske marked. Han skal i første omgang sikre frisk finansiering fra investorer.
Jesper Zerlang er adm. direktør for Logpoint. | Foto: LogPoint/Simon Klein Knudsen
Jesper Zerlang er adm. direktør for Logpoint. | Foto: LogPoint/Simon Klein Knudsen

Det er en bunden opgave, som Logpoints nye finansdirektør Henrik Sandbjerg Nielsen kan se frem til at løse.

Det skriver Computerworld.

Han skal sørge for at finde investorer, der vil lægge mellem 25 og 50 mio. dollar (158-317 mio. kr.) i det danske selskab, som er specialiseret i sikkerhedssoftware.

I løbet af de kommende uger vil selskabet indhente bud fra potentielle investorer og udvælge de mest attraktive, hvorefter de skal forhandles på plads inden udgangen af tredje kvartal, lyder det fra adm. direktør i Logpoint, Jesper Zerlang.

Han fastslår samtidig, at Henrik Sandbjerg Nielsen, der er hentet fra en stilling som finansdirektør for ISS' amerikanske forretning, kan komme til at spille en vigtig rolle for en mulig børsnotering af Logpoint ude i fremtiden.

"Henrik Sandbjerg Nielsen har viden om det amerikanske marked og forstår de amerikanske mekanismer. Han har også profilen til at tage Logpoint på børsen i løbet af et par år – for det er også et scenarie for en yderligere ekspansion, hvis vi tænker lidt længere frem," siger Jesper Zerlang til Computerworld.

Logpoint modtager pris i USA 

Logpoint-direktør: Det skal de mange millioner bruges til 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Photo: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også