Digitalisering af dansk erhvervsliv er den største strategiske udfordring for virksomhederne i dag. Det er kommet helt til tops på prioritetslisten, og i mange virksomheder jagter man et svar på, hvilke af de mange digitale trends, der er på dagsordenen i dag.

For DI's nyudnævnte digitale topchef Lars Frelle, der er hentet ind fra en lang karriere i toppen af Finansministeriet og Digitaliseringsstyrelsen, ser netop kunstig intelligens ud til at være den allervigtigste digitale trend i dag.

"Der er utroligt mange tendenser, der kører netop nu. Machine learning, cloud og så er der trenden med kunstig intelligens. Der er i min optik ingen tvivl om, at det er den største af dem alle. Det er efter min mening den vigtigste bevægelse, vi ser netop nu, der rummer meget store muligheder for samfundet og erhvervslivet og vil føre til mange store forandringer," siger Lars Frelle.

Hans holdning er, at kunstig intelligens ikke bare er et nyt buzzword.

"Det er en langvarig trend, der kommer til at fylde mere og mere, og jeg vil som digital direktør i DI få meget at gøre med det i årene frem."

Han forklarer, at ifølge Danmarks Statistik er kun fem pct. af danske virksomheder i gang med at bruge kunstig intelligens og/eller maskinlæring.

Men for Lars Frelle er det afgørende, at det gøres på den rette måde. Kunstig intelligens er "ikke en erstatning for den menneskelige intelligens, men skal frigive mennesket fra rutineprægede opgaver," siger han.

"Vi skal sikre os, at det er mennesket, der har hånden på rattet. Derfor skal vi tænke os rigtig godt om," siger han.

EU har lagt en plan

Han er derfor tilfreds med, at EU har meldt ud, at Europa skal satse på kunstig intelligens. Her lyder planen, at der samlet skal investeres 20 mia. euro årligt i kunstig intelligens fra 2020 og frem.

"Det svarer til godt en firedobling i forhold til i dag."

Frelle mener, at EU halter efter de fremskridt, der gøres i USA og Kina på kunstig intelligens. Det er den position, EU-Kommissionens nye strategi skal gøre op med.

Danmark langt fremme

"Når der skal investeres i kunstig intelligens står danske virksomheder godt forberedt. Den software og det udstyr, der skal til, er danske virksomheder langt fremme med."

Lars Frelle vurderer, at kunstig intelligens rummer meget store muligheder for samfundsforbedringer, som virksomhederne dermed kan lukrere på.

"Kunstig intelligens kan føre til kæmpestore gevinster for hele samfundet. Ikke mindst i sundhedssektoren, hvor kunstig intelligens gennem hurtig og præcis analyse af store mængder data kan gavne udvikling af ny medicin og sygdomsbehandling."

Men han tilføjer, at der ligger en etisk debat sideløbende om udvikling og anvendelse af ny teknologi, og hvilke konsekvenser det vil få for vores samfund. Den debat lægger EU op til , og Danmark skal følge trop, siger han.

"Selvom Europa halter bagefter de digitale landvindinger, som gøres i USA og Kina, så er Europa længere fremme, når det gælder debatten om nye politiske spilleregler for en digital økonomi."

Beskyttelse af borgerne afgørende

Han vurderer, at det på lang sigt kan blive en styrke.

"Det kan vise sig at blive en reel styrke, hvis vi formår at ramme den rette balance mellem plads til innovation og beskyttelse af borgerne. Formålet med ny teknologi må altid være at skabe værdi for borgerne - og ikke teknologi for sin egen skyld."

Han advarer mod en ensidig ukritisk teknologibegejstring.

"I Danmark har vi vist resten af verden, hvordan man kan få gevinsterne ved globalisering og digitalisering til at være en fordel for alle. I Danmark har globalisering og digitalisering ikke i nær samme grad som andre steder skabt skel og splid," siger han.

"Den opskrift skal vi bruge i de kommende år, når vi i stigende grad kommer til at bruge kunstig intelligens. Det skal blive til fordel for os alle og for hele samfundet."

Vi skal have en dansk strategi

Derfor opfordrer DI regeringen til at udarbejde en strategi for, hvordan vi i Danmark skal forholde os og drage fordel af kunstig intelligens.

"Det kan vise sig at blive en reel styrke, hvis vi formår at ramme den rette balance mellem plads til innovation og beskyttelse af borgerne."

Han siger, at når det kommer til brug af kunstig intelligens, handler det om digital ansvarlighed og gennemsigtighed, når "vi vikler verden ind i data."

"Det handler både om beskyttelse af persondata, om it-sikkerhed og om kunstig intelligens."

Han vurderer, at en sikker håndtering af kunstig intelligens rummer en række udfordringer:

• Ansvarlig håndtering af algoritmerne bag kunstig intelligens.
• Ansvarlig behandling af persondata, som altid kun er til låns.
• Ansvarlig beskyttelse af vores digitale værdier, løsninger og systemer med samme naturlighed, som vi beskytter vores fysiske værdier.

Sikkerhedsproblemer et vækstmarked

Lars Frelle ser endelig, at kunstig intelligens kan hjælpe med at rydde op i den stigende sikkerhedsudfordring inden for cyberangreb.

"Kunstig intelligens og machine learning kan for eksempel opdage unormal aktivitet i ens systemer, mens det sker."

Han ser inden for dette område store muligheder herhjemme.

"Der er ingen tvivl om, at markedet på dette område vil vokse, og Danmark bør overveje at gøre det til en særlig dansk niche inden for cybersikkerhedsmarkedet, eller med andre ord gøre det til en målsætning, at det skal være en dansk styrkeposition."

Her er Lars Frelles planer for digitalisering i DI 

Lars Frelle: Offentlig it er fastlåst i en stivnet rolle