Teknologikæmper vil have strammere privatlivspolitik

14 amerikanske tech-virksomheder har kontaktet USA's højesteret, fordi det i deres øjne er for let for myndighederne at kræve data udleveret fra virksomhederne.
Det skriver Version2 med henvisning til the Wired.
Det er bl.a. Google, Apple, Facebook og Microsoft, som har henvendt sig for at sørge for, at der skal dommerkendelse til, hvis myndighederne vil have eksempelvis lokationsdata udleveret.
Selskaberne argumenterer med, at den amerikanske stat tager afsæt i love fra 1970'erne for at forsvare, hvad selskaberne mener, er en overtrædelse af artikel 4 i den amerikanske forfatning.
Ifølge Version2 bunder henvendelsen bl.a. i, at det efterhånden er blevet en god forretning for en række virksomheder at tilbyde privatlivsbeskyttelse.