Elon Musk: Kunstig intelligens er den største trussel mod civilisationen

Myndighederne bør overvåge virksomheders udvikling af kunstig intelligens og regulere brugen af den nye teknologi, mener Elon Musk.
Elon Musk står blandt andet bag Tesla og Space X. | Foto: /ritzau/AP/Ben Macmahon
Elon Musk står blandt andet bag Tesla og Space X. | Foto: /ritzau/AP/Ben Macmahon

Elon Musk, stifteren af elbilproducenten Tesla og rumfartsvirksomheden Space X, kan næppe betegnes som en teknologiforskrækket type. Alligevel råber han vagt i gevær, når det kommer til brugen af kunstig intelligens, i daglig tale også kaldet AI.

"Det er den største trussel, vi som civilisation står over for." Det fastslog Elon Musk i en tale om farerne ved kunstig intelligens over for en gruppe USA’s guvernører. Det skriver Berlingske Business med henvisning til Wall Street Journal.

Den succesfulde iværksætter opfordrer således den amerikanske stat til at oprette en myndighed, der kan overvåge og regulere udviklingen af kunstig intelligens.

"Lige nu har regeringen ikke engang nogen indsigt. Og så snart der opstår en bevidsthed (om farerne ved kunstig intelligens, red.), vil folk blive ekstremt bange, som de bør være," lød det fra Elon Musk i talen ifølge Wall Street Journal.

Det er ikke første gang, at iværksætteren advarer om de potentielt negative konsekvenser af kunstig intelligens. Han har således også været med til at udvikle en non-profit researchgruppe kaldet OpenAI, der forsker i sikker udvikling af kunstig intelligens.

IBM indgår aftale om kunstig intelligens med Danske Bank 

Google vil gøre kunstig intelligens mere brugervenlig 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også