DI: Ingen fremtid for danske virksomheder på det russiske marked
Danske virksomheder der opererer i Rusland fik i weekenden en påmindelse om, hvor ustabil situationen er, lyder meldingen fra erhvervsorganisationer.
Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.
Jevgenij Prigozjin, lederen af den berygtede lejehær Wagner-gruppen, beordrede lørdag sine tropper i march mod Moskva, i hvad der senere er beskrevet som et mislykket militærkup.
”Det understreger, at danske virksomheder opererer i en ny verden, der primært domineres af geopolitiske spændinger. Det her er med til at skabe mere usikkerhed i Europa,” siger erhvervsminister Morten Bødskov til avisen.
De danske erhvervsorganisationer mener, at det er dårligt nyt for de danske virksomheder, der stadig befinder sig på det russiske marked.
”Det er åbenlyst for enhver, at der, som landet ligger nu, ikke er nogen fremtid på det russiske marked, siger Peter Thagesen, der er underdirektør hos Dansk Industri,” til avisen.
Han mener også, at uroen gør det sværere at forlade landet.