Digitaliseringsminister vil oprette dialektbank til digitale løsninger

Med nyt projekt skal stemmestyrede løsninger i fremtiden være i stand til at forstå og tale danske dialekter.
Erhvervsminister Morten Bødskov, kulturminister Jakob Engel-Schmidt og digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerre (på billedet) samt formand for regeringens tech-ekspertgruppe Mikkel Flyverbom holder pressemøde om lancering af anbefalinger vedr. tech-giganter i Erhvervsministeriet i København, mandag d. 12. juni 2023.. | Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Erhvervsminister Morten Bødskov, kulturminister Jakob Engel-Schmidt og digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerre (på billedet) samt formand for regeringens tech-ekspertgruppe Mikkel Flyverbom holder pressemøde om lancering af anbefalinger vedr. tech-giganter i Erhvervsministeriet i København, mandag d. 12. juni 2023.. | Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
af ritzau

Vestjysk, sydsjællandsk, bornholmsk.

Der er mange dialekter i Danmark, og nu sætter digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) gang i et nyt projekt, hvor tale fra over 1500 danskere skal samles i en dialektbank.

Dialekterne fra banken kan virksomheder, der arbejder med stemmestyrede digitale løsninger, inkorporere i deres teknologi.

”Hensigten er, at vi nu laver en dialektbank, så de nye teknologier med sprogteknologi, som danske virksomheder kommer til at lave, kan forstå alle danskere. Vi taler meget med dialekt i Danmark, selv om vi er et lille land,” siger hun.

Meningen med dialektbanken er, at blandt andet gps’er og højttalerstemmer i offentlig transport skal kunne dialekterne. Projektet kan også vise sig gavnligt ved tale til tekst-programmer.

Det er Alexandra Instituttet, der arbejder med fremtidens digitale løsninger, Digitaliseringsstyrelsen, Københavns Universitet samt firmaerne Alvenir og Corti, der kommer til at stå for projektet.

”I den data og de sprogmodeller, vi har nu, som teknologien bliver udviklet på baggrund af, er særligt kvinder, ældre og dialekter underrepræsenterede.”

”Derfor er det vigtigt at få de stemmer og de dialekter, så teknologien også fremadrettet kan bruges af danskere med rigtig meget dialekt,” siger Marie Bjerre.

Spørgsmål: Nogle taler om, at de traditionelle dialekter er ved at være døde, og de fleste danskere forstår hinanden. Er der overhovedet brug for det her projekt, nu hvor mange taler det, vi kalder rigsdansk?

”Ja, der er brug for sådan et projekt her. Vi taler meget med dialekt, og det bliver vi formentlig ved med. Dialekter har en stor kulturel værdi for os danskere,” siger Marie Bjerre.

Det er dog ikke et kulturbevaringsprojekt, understreger Marie Bjerre. Jo, dialekter har stor kulturel værdi, men først og fremmest handler det om bedre tilgængelighed for borgerne.

”Fremadrettet kommer vi formentlig til at have meget mere stemmestyret teknologi, hvor man kan tale til en computer eller en telefon, og der er det vigtigt, at de softwareløsninger kan forstå alle danskere,” siger Marie Bjerre.

Stemmestyring findes i dag i forskellige former, eksempelvis i smartphones, som kan afspille musik og sende tekstbeskeder på kommando.

Der findes også systemer til hjemmet, hvor brugere via tale kan bede systemet om at tænde lyset eller bestille mad.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også