It-topchefer advarer mod at droppe skærmundervisning i skolen
Brugen af skærme i folkeskolen er kommet i kritisk søgelys, men det er vigtigt at der ikke bliver skabt teknologiforskrækkelse, der i sidste ende kan hæmme eleverne udvikling og teknologiske forståelse. Sådan lyder opråbet fra en række kendte it-topchefer, skriver Børsen
“En generel modstand mod skærme og teknologi i skolen giver ikke mening. Tværtimod så mener jeg slet ikke, at vi udnytter mulighederne godt nok i dag. Vi bør indføre teknologiforståelse som fag, og vi bør bruge de teknologiske muligheder i forhold til adaptiv læring, hvor eleverne udfordres på baggrund af deres eget niveau, meget mere,” siger Nana Bule, der er tidligere topchef for Microsoft Danmark og nuværende rådgiver i Goldman Sachs, til Børsen.
Synspunktet bakkes op af Netcompanys adm. direktør André Rogaczewski, topchef for Atea Danmark, Kathrine Forsberg og og adm. direktør for brancheorganisationen IT-Branchen, Natascha Friis Saxberg.
De er ligeledes enige om, at fag som teknologiforståelse skal prioriteres i folkeskolen, men til gengæld bør brugen af mobiltelefoner begrænses eller helt stoppes under skoledagen.
Relaterede artikler:
Stor stigning i ansøgere til IT-Universitetet
For abonnenter