Analyse: På papiret bør der ske noget nu
Det var noget af en brat overgang, da den daværende et-partiregering med Mette Frederiksen i spidsen i 2019 indledte styringen af landet på baggrund af et forståelsespapir, der udstak rammerne for partiets regeringstid, hvor ordet Digital ikke optrådte en eneste gang.
I det 18 sider lange dokument ”Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten,” også kaldt forståelsespapiret, var der ingen digitale målsætninger overhovedet.
Og det bar S-regeringen efterfølgende præg af.
Simon Kollerup har aldrig som erhvervsminister præget debatten med visioner for tech-industrien, der står for en meget stor del af den danske vidensindustri. Der var med andre ord tale om noget af et dyk efter den borgerlige regering, der med ikke mindst den konservative erhvervsminister Brian Mikkelsen nærmest var fysisk på besøg hos en dansk tech-virksomhed dagligt.
Heller ikke klimaminister Dan Jørgensen (S) havde nogle udmeldinger af betydning for sit område, der også omfattede hele den danske fiber-infrastruktur. Der var enkelte meldinger om bredbåndspuljen, men ellers fortonede det sig, hvad den daværende regering reelt ville på dette område.
Den eneste minister, der reelt tegnede S-regeringen digitalt, var finansminister Nicolai Wammen (som fortsat er finansminister i den nye SVM-regering, red).
Han trådte talrige gange frem og roste den danske tech-industri, som han vurderede, var årsagen til, at man fra dansk side havde kunnet reagere så hurtigt i bekæmpelsen af corona.
Vigtig digitalisering
”Den digitale dagsorden rummer uanede muligheder. Det har I vidst længe, og selvom der ikke er meget godt at sige om coronakrisen, så har den vist, hvor vigtig digitaliseringen er,” sagde finansministeren direkte rettet mod topledere fra it-selskaber som Systematic, Visma, Netcompany, EG og andre, der i juni 2021 var samlet i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.
Wammen benyttede talrige gange myligheder til offentligt at sætte ord på tech-industriens vigtighed, men disse meldinger gav ikke genlyd hos de fagministre, der stod for den udførende del.
I 2021, to år efter regeringen var trådt til, indkaldte regeringen til et partnerskab med industrien, der skulle pege frem mod en egentlig digital strategi. Denne kom først kort før regeringen udskrev valg.
Nu er S-regeringen erstattet af en historisk samlingsregering over midten, bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne og den nye regering er kronet med ikke bare et udvalg for it, men også for landets første digitaliseringsminister i form af venstre-politikeren Marie Bjerre.
Der er fra starten flyttet opgaver over til den nye minister.
Desuden har en politisk sværvægter som Morten Bødskov (S) sat sig som erhvervsminister, og klimaministeriet er overtaget af Lars Aagaard, der har en mangeårig fortid i Dansk Energi, hvor man blandt andet har organiseret de energiselskaber, der har udlagt tusinder af kilometer fiberkabler. Dette område har han med andre ord på fingrene som minister.
Basis for at komme på agendaen
Nu er der med andre ord basis for, at den danske tech-industri kan komme på den politiske agenda igen. Det sker i en tid, hvor industrien står i en brydningstid. På den ene side er behovet for avanceret teknologi som AI og ikke mindst effektive forsvarsværker mod cyberangreb større end nogensinde.
Hvor skal Danmark som land lægge snittet for at fastholde og udbygge placeringen som relevant og avanceret tech-land i konkurrence med de store vestlige spillere, men i høj grad også overfor Kina.
Der er brug for en klar linje for gennemførslen af de offentlige it-projekter. Eksempelvis er genopretningen af Skat endt i en fuldskala it-skandale. Og indførslen af en ny platform til udstedelse af våbentilladelser er endt i en blindgyde med mere end et års forsinkelse.
Der er endelig behov for arbejdskraft i it-branchen trods de stigende krisetegn.
Behovet for højtuddannede mennesker i industrien er fortsat stort. I den sammenhæng vil debatten om it-uddannelserne formentlig blusse op igen, og aftalen om reduktion af engelsksprogede uddannelser og udflytningsaftalen kan blive centrale emner.
Begge har fået den konsekvens, at færre studerende har kunnet blive optaget på uddannelser, hvor man i forvejen må afvise et stort antal ansøgere.
Det er nu der er mulighed for at sætte gang i ambitionerne for den danske it-branche og Danmarks ambitioner om at være verdensførende i digitalisering, som der står i regeringsgrundlaget.
Med afsættet i de nye ministre, it-udvalget samt det grundlag, er er der basis for, at vi står overfor en meget mere aktiv tid for dansk tech-industri politisk.
Alternativets it-ordfører vil have klima ind i digitaliseringen
