Fra flere sider i Folketinget sås der nu alvorlig tvivl om, hvorvidt den permanente forhøjelse af forsknings- og udviklingsfradraget på 130 pct., som regeringen sammen med SF, R, DF og Kristendemokraterne besluttende i januar, reelt blivet indført fra nytår, som aftalen lægger op til.

Partierne bag reformpakken Danmark kan mere I står ifølge Voxmeters seneste måling til at få 75 mandater ved valget 1. november, og derudover har den ekspertgruppe under Erhvervsministeriet, der skulle komme med anbefalinger til besparelser på erhvervsstøtteordninger, der skal finansiere aftalen, stoppet sit arbejde på grund af valgudskrivelsen.

Dermed mangler finansieringen bag aftalen stadig, og aftalepartierne SF og DF tror, det bliver svært at nå at få den plads.

”Jeg tror, det bliver svært, fordi valget ligger, hvor det ligger. Nu er der valgkamp indtil 1. november, og så er der vel regeringsforhandlinger i mindst en måned. Selve finansloven bliver nok en teknisk videreførelse. Jeg tror ikke, at der bliver lavet politik eller fremlagt lovforslag i det her år,” siger Lisbeth Bech-Nielsen, der som erhvervsordfører i SF i januar var med til at indgå aftalen.

Så som virksomhed skal man forberede sig på, at forskningsfradraget ikke bliver permanent fra nytår?

”Jeg tror, at det bliver svært at nå det i forhold til, hvordan valgkampen ligger,” siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Samme vurdering kommer fra Dansk Folkeparti, der ligeledes er med i aftalen.

”For at være helt ærligt, så tror jeg at det er urealistisk, selv om alle i en valgkamp siger, at det skal gå hurtigt, og alting skal gå stærkere. Men det er jo ikke realistisk at sætte sig sammen i starten af december og udmønte pengene 1. januar. Det kommer ikke til at ske, desværre,” siger Rene Christensen, der er finansordfører i Dansk Folkeparti.

Erhvervsminister tavs

Situationen har skabt usikkerhed blandt danske virksomheder, der i januar blev stillet et permanent forsknings- og udviklingsfradrag på 130 pct. i udsigt. De risikerer nu, at fradraget falder til 108 pct. fra 1. januar 2023.

”Vi har et politisk forlig om at permanentgøre forskningsfradraget, men der er ikke fundet finansiering, og klokken er fem minutter i 12. Det er klart, at det er skadeligt for industrien, at man ikke har sikkerhed omkring sine skattemæssige forhold,” sagde Peder Søgaard-Pedersen, chef for DI Life Science, tirsdag til MedWatch.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) fører i øjeblikket valgkamp i Nordjylland, hvor han på Facebook blandt andet har delt et billede af hunden ”Charlie” – en ”lækker doodle”, som erhvervsministeren ”lige skulle nusse lidt” efter en debat.

MedWatch ville gerne have spurgt Simon Kollerup, hvad udsigterne er til et permanent forsknings- og udviklingsfradrag fra nytår.

”Det bliver desværre ikke muligt,” lyder svaret fra Socialdemokratiets pressetjeneste.

Radikale tror på aftale

Hos De Radikale, der også er med i aftalen om et permanent forhøjede forsknings- og udviklingsfradrag, stiller politisk ordfører Andreas Steenberg dog gerne op til interview om aftalen.

Han erkender, at valgkampen har gjort det til en ”svær øvelse” at få det permanent forhøjede fradrag på plads til nytår, men han mener dog stadigvæk at det er realistisk at nå. Han peger på, at både Venstre og Socialdemokratiet bakker op om fradraget.

”Uanset hvad, er det min vurdering, at det vil være svært, fordi man i det flertal, der er i det nuværende folketing, ville finde pengene gennem erhvervsstøtteordninger, og det er en svær øvelse. Men jeg håber, at vi får en regering, som er bred, og når der så er så mange partier, som går ind for det, så håber jeg da, at det kan blive til noget. Vi har i hvert fald finansieret det i vores plan,” siger Andreas Stenberg.

Men hvis det ser svært ud at nå et fælles fodslag om finansieringen, hvordan kan det så være, at du alligevel tror på det?

”Fordi der er så mange, der siger, at de går ind for det, og fordi det er så vigtigt for nogle af de største virksomheder i Danmark og for den udvikling, vi gerne vil have især på det grønne område,” siger Andreas Stenberg.

Hvad siger du til, at det nu lyder fra erhvervslivet, at der er skabt usikkerhed, og at det er svært for dem at planlægge med et fradrag, som der stadigvæk diskuteres politisk, selvom vi nærmer os 1. januar?

”Det kan jeg godt forstå, og det er også derfor, at vi skal sørge for at få det gjort permanent, så det ikke bliver en politisk kastebold fremover,” siger Andreas Stenberg.

Hvorfor fandt I ikke finansieringen i første omgang, da I lavede aftalen tilbage i januar?

”Der valgte man at kigge på erhvervsstøtten. Det var noget regeringen havde spillet ud med og koblet til forsknings- og udviklingsfradraget, og det er derfor, at det ikke er kommet på plads, fordi man skal finde de besparelser på erhvervsstøtten først,” siger Andreas Stenberg.

Venstre ønsker permanent fradrag

Skulle den nuværende aftale om at gøre forsknings- og udviklingsfradraget permanent ryge i vasken, kan regeringen glæde sig over, at Venstre, der ikke er en del af Danmark kan mere I-aftalen, bakker op om et permanent forsknings- og udviklingsfradrag, som partiet ønsker at supplere med et særligt forskningsfradrag på 150 pct. for grønne investeringer.

Men erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen er i første omgang ”spændt på at se, om finansieringen holder” i regeringens aftale.

Har I selv et bud på finansiering?

”Vi må jo se, hvad det er, den her ekspertgruppe kommer med og så tage det derfra. Regeringen har jo givet et oplæg, så det må vi jo se på, om det kan levere.”

Aftalen lægger op til, at det skal ske allerede fra 1. januar – ser du det som realistisk, at man på nogen måde kan nå det politisk?

”Det kan man sådan set godt. Du skal selvfølgelig have en klar politisk aftale om det. Hvis man ved, at der er politisk sikkerhed for, at det gælder, så vil man jo også få fradrag for det, selvom loven først er vedtaget i februar. Men det forudsætter selvfølgelig, at der ligger en politisk aftale – ellers kan man jo ikke regne med det. Men det bliver da en af de opgaver, der ligger rimeligt hurtigt for,” siger Torsten Schack Pedersen.

Rene Christensen fra Dansk Folkeparti kan godt se en isoleret aftale for sig, hvor et flertal bliver enige om at gøre det forhøjede forskningsfradrag permanent.

”Jeg tror sådan set, at alle de borgerlige partier synes, at det er fornuftigt, så det kan være, at det bliver sådan en lille aftale, hvor man piller det her ud, og så finder finansieringen og måske nogle andre partier, men det må man se efter et valg,” siger han.

I så fald skal man dog ikke tælles SF’s mandater med i ligningen siger Lisbeth Bech-Nielsen.

”Det har aldrig været vores politik at have fradraget på så højt et niveau som 130 pct. Det var Socialdemokraterne, der gerne ville det. Det var en del af en samlet aftale, som vi selvfølgelig står bag – det regner jeg også med, at de andre partier gør,” siger hun og tilføjer:

”Det er klart, at for at noget, der ikke er vores politisk skal gennemføres, betyder det, at hele aftalen skal gennemføres – også saneringen af erhvervsstøtten. Det giver ikke mening at plukke dele ud – specielt ikke når det ikke er ens egen politik.”

Konservative: Vi arbejder altid for skattelettelser

Hos De Konservative forventer finansordfører Rasmus Jarlov ikke, at forsknings- og udviklingsfradraget bliver permanent højt fra 1. januar

”Hvis ikke arbejdsgruppen er kommet med noget endnu, så er aftalen ufinansieret. Det har vi hele tiden vidst. Dengang de lavede aftalen, sagde vi også, at det er fugle på taget. Alle regeringer har altid talt om at sanere erhvervsstøtten. Det viser sig, når man kigger ned i det, at det er meget lettere sagt end gjort, fordi man ender med at fjerne støtte til grøn omstilling og forskning,” siger Rasmus Jarlov.

Han understreger, at et permanent forsknings- og udviklingsfradrag på 130 pct. ikke er en af prioriteterne i partiets skatteplan, men han vil alligevel ikke afvise, at partiet kan blive en del af et flertal, der kan sikre fradraget på 130 pct.

”Vi arbejder jo altid for skattelettelser, og som regel ender vi med at tage dem, vi nu kan få. Det er svært at få flertal for skattelettelser, så når der er et politisk flertal, som vil sætte en skat ned, ender vi jo som regel med at stemme for det, men det er ikke en af dem, som vi selv vil gå aktivt ud og foreslå,” siger Rasmus Jarlov og tilføjer:

”Vi har andre prioriteter, som er vigtigere for os. Blandt andet at hæve beskæftigelsesfradraget og sænke selskabsskatten. Det, synes vi, er mindre skævvridende for aktiviteten i erhvervslivet.”

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MedWatch.)

Klima, krig og corona: Regeringens erhvervspolitik har stået i krisernes tegn

Danskernes lommesmerter får betydning for valget