Aftale om udflytning af uddannelser faldet på plads

Bredt politisk flertal har nu udmøntet sidste års aftale om udflytning af videregående uddannelser. IT-Universitetet friholdes for konkrete udflytnings- og nedskaleringsforventninger frem mod 2030.
Foto: PR/ITU
Foto: PR/ITU
Af RITZAU, Morten Steen

Et bredt politisk flertal har indgået en aftale om udmøntning af sidste års plan om udflytning af videregående uddannelser.

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder, at en række videregående uddannelser skal flyttes ud af de større byer.

Til gengæld bliver IT-Universitetet (ITU) friholdt, fremgår det af aftalen.

”Aftalepartierne lægger vægt på, at ITU er en lille institution, som uddanner til et arbejdsmarked med stor efterspørgsel og således generelt har dimittender med lav ledighed. Partierne er på den baggrund enige om, at ITU friholdes for konkrete udflytnings- og nedskaleringsforventninger frem mod 2030,” lyder det i et bilag til aftalen.

Af den fremgår det, at ITU, i forlængelse af den politiske aftale, har udarbejdet planer for, hvordan institutionen frem mod 2030 vil reducere optaget på hovedcampus med 5-10 pct. ift. optaget i 2019.

Aftalen er indgået af regeringen, Venstre, SF, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne.

Planerne om udflytning af uddannelser har mødt modstand. Blandt andet fra universiteterne der frygter ringere kvalitet af uddannelserne.

Oprindeligt var der lagt op til, at 10 pct. af uddannelsespladserne ville forsvinde i de fire universitetsbyer.

Det tal er nu barberet ned til 6,4 pct.

Derudover er der en række uddannelsesinitiativer, der modtager flere penge end oprindeligt planlagt.

Partierne bag aftalen har således prioriteret 805 mio. kr. i etablerings- og udviklingsmidler frem til 2028.

"Vi har sikret flere penge i aftalen, og det er en stor sejr. Vi får nu flere gode uddannelser i hele landet. Samtidig er vi heldigvis endt noget fra de bekymrede scenarier, uddannelsesinstitutionerne fremlagde," siger uddannelsesordfører Astrid Carøe (SF).

Det var meningen, at der skulle laves en selvstændig tandlægeuddannelse i Hjørring. Men det har vist sig markant dyrere end forventet.

Derfor har partierne bag aftalen valgt at prioritere 165 millioner kroner til at uddanne flere tandlæger på de eksisterende tandlægeuddannelser.

IT-Universitetet slipper for udflytning af studiepladser 

Kaotisk slagsmål om studiepladser nærmer sig en afslutning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også