Twitter laver særligt overvågnings-team til årsdag for optøjer

Twitter blev beskyldt for at muliggøre stormen af den amerikanske kongres som platform.
Foto: BRENDAN MCDERMID/REUTERS / X90143
Foto: BRENDAN MCDERMID/REUTERS / X90143
AF MARKETWIRE

Twitter er i færd med at klargøre et særligt hold af medarbejdere, der skal overvåge det sociale netværk i løbet af torsdagen, der er årsdagen for de voldsomme optøjer ved Kongressens hovedbygning, United States Capitol, i Washington DC.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der har fået nyheden fra Twitter selv.

Netop Twitter og også Facebook blev beskyldt for at muliggøre uromagernes rekruttering og samling frem mod de voldsomme uroligheder, der medførte både dræbte og et hav af sårede, da en enorm flok vrede tilhængere af Donald Trump stormede bygningen med argumenter om, at valget i november året før, hvor Trump tabte til Joe Biden, var blevet udsat for svindel.

Blandt andet er Donald Trump også selv blevet kraftigt beskyldt for at have opildnet masserne med sine egne udmeldinger på Twitter, hvilket fik selskabet til at lukke den daværende præsidents konto permanent efterfølgende.

I en anden historie skriver Reuters også, at Joe Biden ifølge en meddelelse fra Det Hvide Hus vil anklage Donald Trump for eneansvar for optøjerne den 6. januar 2021.

"Han ser den 6. januar som en tragisk kulmination på, hvad de fire år under Donald Trump gjorde ved vores land," siger Jen Psaki, der er pressechef i Det Hvide Hus, ifølge Reuters.

Det særlige overvågningshold er en del af Twitters tiltagende indsats for at overvåge større begivenheder for skadeligt indhold og opfordringer til vold, lyder det over for Reuters fra selskabet selv.

Fra Meta Platforms, selskabet bag Facebook, lyder det desuden fra en talsperson, at selskabet løbende overvåger det sociale netværk for trusler, skriver Reuters.

Og Youtube, der er ejet af søgemaskinen Google, som hører under moderselskabet Alphabet, har ifølge nyhedsbureauet fjernet mange tusinde videoer, der har overtrådt selskabets politik for politisk og valgrelateret indhold - alene inden for det seneste år.

.\\˙ MarketWire

Dataetisk Råd kritiserer ny lov om dataindsamling i SKAT

Verdens første sms skal under hammeren i Paris 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også