Minister vil invitere Google til møde efter Ramasjang-censur

Efter Google kortvarigt fjernede DR Ramasjangs app fra de digitale hylder, vil kulturminister Joy Mogensen (S) bl.a. tage initiativ til et møde mellem Google og Folketingets kulturpolitikere, skriver Berlingske.
Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Kulturminister Joy Mogensen vil invitere Google til et møde med Folketingets kultur- og medieordførere, efter Google i sidste uge kortvarigt pillede DR Ramasjangs app ned fra hylderne og afskar danske børn fra indholdet. Det skriver Berlingske.

Ramasjang-appen blev frasorteret af Googles vurderingsmaskine, fordi der bl.a. indgår lakridspiber og ninja-tæsk, som blev set som upassende skildringer af tobak og vold over for børn. Efter en bølge af kritik kom appen kort efter tilbage i omløb i app-butikken Google Play.

Men episoden viser, der er behov for debat om techgiganternes rolle i dansk kultur, mener Joy Mogensen, der kalder det "superproblematisk, at Google fra den ene dag til den anden kan censurere indhold væk". Ministeren siger samtidig, at hun vil tage sagen op i EU-sammenhæng, som de Radikales medieordfører Jens Rohde fredag slog til lyd for.

"Vi er nødt til at stå sammen om at beskytte vores kultur- og medieliv. Det her kan Danmark ikke stå alene med. Den diskussion tager jeg nu med mine europæiske kollegaer," lyder det fra Joy Mogensen til Berlingske.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MediaWatch.)

Politikere vil diskutere tøjler på techkoncerner efter Ramasjang-censur

Kulturminister om Googles fjernelse af DR-app: "Det er jo helt på månen" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også