Tyrkiet vil begrænse tech-selskaber med ny lov

Sociale medier skal lukke eller kontrolleres, mener Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan. I går vedtog landet en ny lovpakke, der skal gøre det muligt.
Foto: UMIT BEKTAS/REUTERS / X90076
Foto: UMIT BEKTAS/REUTERS / X90076

Sociale medier skal lagre data om alle deres brugere i Tyrkiet – ellers vil de modtage bøder og få forringet deres båndbredde med op til 90 pct., hvilket reelt vil gøre dem ubrugelige, skriver Berlingske.

Det er blot en af konsekvenserne af en ny lovpakke, som Tyrkiet vedtog onsdag, og som skal gøre det muligt for staten at lægge bånd på og kontrollere tech-selskaber.

Lovpakken indebærer desuden, at sociale medier med mere end en million daglige brugere i Tyrkiet skal have et lokalt kontor med mindst én ansat og besvare klager over "fornærmende indhold" inden for 48 timer samt implementere domsafsigelser inden for 24 timer, skriver Berlingske.

"Den nye lov vil gøre det muligt for regeringen at kontrollere de sociale medier, fjerne det indhold, de vil, og direkte angribe individuelle brugere. Det signalerer en sort tid for online censur," skriver Human Rights Watch i et nyhedsbrev ifølge Berlingske.

Høring viser hensigt med Facebooks opkøb af Instagram 

Politisk frygt i USA: Coronakrise øger it-titaners dominans 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også