Jurist: Trump har fat i den lange ende i Twitter-opgør

Den amerikanske præsidents ordre om at få myndighederne til at gå Twitter efter i sømmene og muligvis udstede bøder er helt på linje med lovens rammer, vurderer internetjurist.
Foto: Tom Brenner/REUTERS / X06967
Foto: Tom Brenner/REUTERS / X06967

Det er helt efter bogen, når præsident Donald Trump har beordret myndighederne til at se på mulighederne for at udstede bøder til det sociale medie Twitter for at begrænse ytringsfriheden, vurderer den fransk-danske internetjurist Dan Shefet, der bl.a. rådgiver Europarådet og Unesco, i Politiken.

Det skyldes, at selvom Twitter og andre techselskaber er beskyttet af lovgivning, der friholder dem fra ansvaret for, hvad brugerne deler på platformene, er ytringsfriheden garanteret af den amerikanske forfatning.

"Argumentet er, at brugere, der bliver udelukket, i realiteten bliver frataget deres ytringsfrihed. For uden adgang til information kan man reelt ikke gøre brug af sin ytringsfrihed, og Donald Trumps ytringer på Twitter regnes for en vigtig informationskilde, hvis man interesserer sig for amerikansk politik," forklarer Dan Shefet til Politiken.

Præsidentens træk er sket, efter Twitter gemte et omdiskuteret opslag fra Donald Trump, hvor han skriver, at "når plyndringerne begynder, begynder skydningen", bag en advarsel, fordi tweetet ifølge Twitter kan ses som voldsforherligende.

(Denne artikel er levrert af vores søstermedie MediaWatch.)

Snapchat stopper fremhævning af Trump efter omstridt tweet 

Juraeksperter sår tvivl om Trumps dekret mod sociale medier 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også