EU: Apps til overvågning af coronasmitte skal arbejde sammen

Apps til at overvåge coronasmitte er en god idé, og de bør arbejde sammen i EU, mener EU-Kommissionen.
Foto: OLIVIER DOULIERY/AFP / AFP
Foto: OLIVIER DOULIERY/AFP / AFP
AF RITZAU

Flere EU-lande - herunder Danmark - vil bruge apps til smartphones for at styrke overvågning af coronavirussets udbredelse. 

Overvågnings-apps kan spille en stor rolle i håndteringen af coronapandemien, men de skal være sikre at bruge og overholde EU's regler og lovgivning om databeskyttelse og privatliv.

For at få det største udbytte af teknologien, bør alle apps, der udvikles til overvågningen, kunne arbejde sammen på tværs af EU.

Sådan lyder det fra EU-Kommissionen, som torsdag præsenterer værktøjer til, hvordan brugen af disse apps håndteres mest sikkert.

"Apps kan advare os om infektionsrisici og støtte sundhedsmyndighederne med kontaktsporing, hvilket er vigtigt for at bryde smittekæder."

"Vi er nødt til at være kreative og fleksible i vores tilgang til at åbne samfundet igen. Uden sikre og forenelige digitale teknologier vil vores tilgang ikke være effektiv," siger hun.

Samme standarder

Anbefalingerne fra EU-Kommissionen indebærer, at alle apps respekterer samme standarder. 

Det skal være frivilligt at bruge appen, identifikation af en smittet person skal forblive fortroligt, og persondata skal slettes, når der ikke længere er behov for appen.

Den danske sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), annoncerede på et pressemøde 6. april, at myndighederne er i gang med udviklingen af en ny app, som skal overvåge coronaudbredelsen.

Udviklingen i Danmark sker efter inspiration fra en norsk model.

Ifølge informationssiden coronasmitte.dk skal appen være med til at understøtte beslutningerne om den gradvise genåbning af samfundet.

Lebech: Vi har haft løbende dialog med Apple om covid-19 hele påsken 

Frivillige softwareudviklere rejser kritik efter valg af Netcompany til corona-app 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også