DI-formand: Deling af data kan hjælpe med at nå klimamålene

En åben udveksling af data om danskernes energiforbrug kan hjælpe med at nå klimamålene, mener formand for Dansk Industri.
Lars-Peter Søbye er formand for Dansk Industri. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Lars-Peter Søbye er formand for Dansk Industri. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Hvis data om danskernes energiforbrug bliver frigivet, vil det hjælpe med at nå klimamålene. Det mener Lars-Peter Søbye, formand for Dansk Industri og adm. direktør for rådgivningsvirksomheden Cowi.

Det skriver DI Digital i en meddelelse.

"Regeringens ambition er udfordrende, og den er mulig. Men det kræver en kæmpe indsats af hele samfundet. Når jeg ser muligheden i dag, er det på grund af digitaliseringen," siger han i meddelelsen.

Han mener, at en udveksling af data om, hvornår og hvordan borgerne bruger energi samt om elselskabernes produktion kan hjælpe med at forbedre energiforbruget.

"Er vi parate til at frigive data, er løsningerne inden for rækkevidde. Der er ingen grund til at vente – vi har alle brikkerne, og nu skal der handles," udtaler Lars-Peter Søbye i meddelelsen.

DI med opfordring til regeringen: Nedsæt et vækstteam for digitale sundhedsløsninger

DI øjner styrket digitalt fokus med Vestager som EU-næstformand 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også