Overborgmester vil forsvare København mod techgiganter

Københavns overborgmester, Frank Jensen, er klar til at tage samme skridt som Barcelona, der har udviklet et forsvar mod techselskabers indflydelse på den digitale infrastruktur. Der er bred opbakning fra Christiansborg.
Foto: CHARLES PLATIAU/Reuters / X00217
Foto: CHARLES PLATIAU/Reuters / X00217

I Barcelona har byen udviklet en udbudspolitik, der kræver, at alle virksomheder, der samarbejder med bystyret og i den anledning indsamler data, skal sende dem tilbage til bystyret. Oplysningerne bliver efterfølgende delt med virksomheder i det omfang, borgerne giver tilladelse. Det er en model, som Københavns overborgmester, Frank Jensen, gerne vil lade sig inspirere af, skriver Politiken.

Den såkaldte Barcelonamodel har ifølge avisen mindsket techselskaber som Google og Facebooks interesse i at sætte sig på den digitale infrastruktur i Barcelona. Og ifølge informationsteknolog Francisca Bria, der står bag modellen, har målet med udviklingen været at forsvare byen mod "oligarkiet af techgiganter", der indsamler og opbevarer alle data, som fremtidens byudvikling bliver formet af.

"Barcelonas model ligner en befriende demokratisk tilgang til borgernes data. Jeg ser helt nye perspektiver i måden, vi kan få hjælp til at udvikle den kommunale velfærd på," siger Frank Jensen til Politiken og tilføjer, hans forvaltning nu ser på, hvordan København kan lade sig inspirere af erfaringerne med modellen.

Tilsvarende er der interesse fra Christiansborg for at gøre det samme, hvor S-regeringen samt støtterne i R, SF og EL ønsker at undersøge, om Barcelonamodellen kan rulles ud i hele Danmark. Ligeledes er der opbakning til idéen fra Venstre, skriver Politiken.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MediaWatch.)

Politikere vil tøjle techgiganter med Barcelona-model

Minister vil flytte fokus i erhvervspolitikken 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også