Organisationer kritiserer forslag om regulering af Facebook

Dansk Industri og Forbrugerrådet Tænk kritiserer tilgangen fra Djøf-kommission, som har stillet 16 forslag til anderledes regulering af techgiganter som Google og Facebook. Det skriver Politiken.
Forretningskvinden Stine Bosse er formand for den kommission, som netop har præsenteret sine 16 forslag til, hvordan techvirksomhedernes databehandling bør håndteres fremadrettet. | Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix Ritzau
Forretningskvinden Stine Bosse er formand for den kommission, som netop har præsenteret sine 16 forslag til, hvordan techvirksomhedernes databehandling bør håndteres fremadrettet. | Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix Ritzau

Strengere regler og mere kontrol er ikke vejen frem, når man fra politisk hold skal forhindre datamisbrug hos store teknologiselskaber som Facebook eller Google. I hvert fald ikke lige nu. Sådan er holdningen fra både interesseorganisationen Dansk Industri og Forbrugerrådet Tænk. Organisationerne retter dermed kritik af den rapport, som en Djøf-nedsat kommission ledet af Stine Bosse forleden udkom med.

Det skriver Politiken.

"Vi risikerer at gøre forbrugerne endnu mere utrygge. Det er vigtigt, at de løsninger, vi finder, gør det enklere og mere forståeligt, så brugerne ikke skræmmes af mange siders juridisk tekst, hver gang de logger ind på tjenester," siger Lars Frelle-Petersen, direktør hos Dansk Industri, til avisen.

Han vil imidlertid ikke afvise, at ny lovgivning kan være nødvendig. Men han hæfter sig i første omgang ved, at GDPR-reglerne først blev indført for et år siden, hvorfor man må vente og se, hvilken indflydelse de kommer til at få for techgiganternes tilgang til data.

Forbrugerrådet Tænk kender til de problemer, som Djøf-rapporten påpeger, men opfordrer over for Politiken til, at der bliver slået koldt vand i blodet. Forbrugerrådet ønsker f.eks. ikke, at Danmark får særregler på området, som Djøf har foreslået. Forbrugerorganisationen påpeger desuden, at datareglerne allerede i dag håndhæves i stor stil kontinentet over.

Djøf-rapporten, som udkom torsdag, opfordrer blandt andet til, at der indføres en såkaldt techskat, at der laves et teknologitilsyn, som skal holde øje med techvirksomhederne, og at reglerne for virksomheders omgang med data i det hele taget skærpes.

Djøf-kommission: Nyt tilsyn skal tøjle techgiganter

Ny kommission vil stække Google og Facebook og styrke borgerne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også