Venstre vil forlænge og smide flere millioner i bredbåndspuljen

Et nyt forslag fra Venstre vil forlænge levetiden for bredbåndspuljen. Samtidig lægger partiet op til at udvide den med et stort millionbeløb.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) | Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) | Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Godt to uger inde i den verserende valgkamp lægger Venstre et nyt forslag på bordet, der skal sikre bredbåndspuljen fremadrettet.

Samtidig vil partiet booste initiativet med yderligere millioner. Konkret skal bredbåndspuljen vokse fra 100 til 150 mio. kr.

Det skriver Fyens.dk.

"Der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske med bredbåndspuljen fra 2020, men vi mener, at der er behov for at løfte dækningen med yderligere 50 millioner kroner næste år," siger Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til Fyens.dk.

Den nuværende politiske aftale betyder, at bredbåndspuljen løber frem udgangen af 2019. Ordningen er sat i verden for at sikre bedre adgang til højhastighedsinternet i alle egne af landet.

Oprindelig blev bredbåndspuljen skabt af Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, der afsatte 200 mio. kr. til udbredelse af internetdækning i perioden 2016-2018.

Røde partier splittet om bredbåndspuljens fremtid

Bredbåndspuljen åbner op for ansøgninger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også