Østrig går videre med planer om beskatning af globale tech-selskaber

Planerne om en fælles EU-skat på globale tech-selskaber blev i sidste uge skrinlagt. Det får nu Østrig til at gå videre med landets egne planer for en særskilt digital skat i 2020.
Google er blandt selskaberne, som kan blive ramt af Østrigs planer om en digital særskat. | Foto: Ritzau Scanpix/Ng Han Guan
Google er blandt selskaberne, som kan blive ramt af Østrigs planer om en digital særskat. | Foto: Ritzau Scanpix/Ng Han Guan

Globale tech-selskaber som Google, Facebook og Amazon skal bidrage mere til den østrigske statskasse. Derfor vil landet til næste år indføre en særskilt skat for selskabers onlineomsætning.

Det skriver Berlingske.

Konkret bliver det internationale selskaber med en digital forretning, der bliver ramt af særskatten på 3 pct. Selskaberne skal have en samlet omsætning på over 750 mio. euro og en specifik omsætning i Østrig på minimum 10 mio. euro.

"Bruxelles har fejlet på digital skat. I Østrig vil vi indføre den, fordi vi ikke længere vil lade os holde tilbage af tvivlerne. Med den nationale, digitale skat leverer vi svaret på manglen på skatteretfærdighed mellem den traditionelle og den digitale økonomi," fastslog Østrigs finansminister Hartwig Löger i sidste uge ifølge Berlingske.

Udover Østrig har blandt andre Frankrig, Italien og Storbritannien ligeledes meldt ud, at landene vil indføre en digital særskat.

Fokus på OECD-løsning

De fælles EU-planer om en digital skat blev skrinlagt i sidste uge, hvor Danmark, Sverige, Finland og Irland blokerede for en aftale.

Fremadrettet vil EU i stedet for arbejde på at finde en fælles løsning i regi af OECD. Direktør for OECD's Centre for Tax Policy and Administration, Pascal Saint-Amans, har tidligere meldt ud, at organisatioinen forventer at have en aftale på plads på området inden udgangen af 2020.

Kristian Jensen: Skrinlagte EU-planer for digital skat er den rigtige løsning 

EU's finansministre dropper forslag om digital skat – for nu 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også