EU-domstol underkender Vestagers milliardbøder

En gruppe multinationale selskaber har vundet sag om skattebetaling på 5,2 milliarder kroner hos EU-Domstolen.
Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo
Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo
AF RITZAU

35 virksomheder slipper for en samlet skatteregning på 5,2 milliarder kroner, som de i 2016 blev pålagt af EU-Kommissionen.

Det har EU-Domstolen afgjort torsdag. Det fremgår af en pressemeddelelse. 

En stribe multinationale virksomheder indgik aftaler med belgiske skattemyndigheder om at betale mindre i skat.

Domstolen mener ikke - modsat kommissionen - at der var tale om ulovlig statsstøtte. 

Aftalen gik på, at virksomhederne fik mere gunstige vilkår for at slå sig ned i Belgien. 

Til gengæld skabte de job og økonomisk vækst i landet. Muligheden har været gældende siden 2005. 

"Kommissionen afgjorde på ukorrekt vis, at det belgiske system om multinationale selskabers overskud var statsstøtte," skriver domstolen i afgørelsen. 

Det var det hollandske industriselskab Magnetrol, som havde indbragt sagen til domstolen. Det fremgår ikke, hvilke andre virksomheder der er tale om. 

Ifølge Reuters er det på nuværende tidspunkt uklart, om dommen får konsekvenser for andre lignende sager. 

EU-Kommissionen har blandt andet bedt Irland om at indkræve 97 milliarder kroner i skat fra Apple. 

Samtidig er Luxembourg blevet bedt om at hente mellem 225 og 1870 millioner kroner fra Fiat Chrysler, Amazon og Engie.

Holland skal skrabe 150-225 millioner kroner fra kaffekæden Starbucks. 

/ritzau/

EU: Ministre afviser forslag om lettere skattebeslutninger 

Vestager skuffet over regeringens holdning til digital skat 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også