It-ekspert: Skat-indsigt i kryptobørser vil ramme små fisk

Storkriminelle bevæger sig formentlig ikke på danske kryptobørser, siger it-ekspert fra CSIS.
AF RITZAU

Det vil have en skræmmeeffekt, at Skattestyrelsen får indblik i oplysninger fra danske kryptobørser. 

Men det vil formentlig ikke være de helt store kriminelle bagmænd, som myndighederne vil få ram på. Det vurderer Peter Kruse, der er it-ekspert ved it-sikkerhedsfirmaet CSIS.

"Umiddelbart vil jeg vurdere, at det vil ramme de små fisk. Det vil ikke være de store spekulanter," siger Peter Kruse og tilføjer:

"De bevæger sig ikke i den grad i denne her type kryptovaluta."

Skattestyrelsen har for første gang fået tilladelse fra Skatterådet til at indhente oplysninger om handel med kryptovaluta som eksempelvis bitcoins.

Det betyder, at tre danske kryptobørser skal udlevere oplysninger til skattemyndighederne om køb og salg af kryptovalutaer.

Ifølge it-eksperten vil det formentlig ramme dem, der har brugt kryptovalutaer til betaling for eksempelvis småarbejde eller hvidvaskning på anden vis.

De større kriminelle gemmer sig på internationale markeder og handler typisk ud af Danmark, vurderer eksperten.

Ifølge Peter Kruse vil kriminelle, der handler med store beløb, formentlig heller ikke handle med kryptovaluta, fordi værdien er for svingende. 

Skattestyrelsen vil formentlig få fat i beløb på under 100.000 kroner, men i forhold til mindre kriminelle vil det have en effekt, lyder det ifølge eksperten. 

"Nu kan man ikke længere være sikker på, at den kryptovaluta, som man har brugt og antaget for at være anonym, er så anonym, som man regnede med."

"Der vil bestemt være nogen, der vil tænke sig om en ekstra gang, før de begynder at handle med kryptovalutaer gennem danske kanaler," siger Peter Kruse.

En kryptobørs er en handelsplatform, hvor man kan veksle fra kryptovaluta til anden valuta - og omvendt. Den transaktion får man indblik i nu, forklarer it-eksperten.

Skattestyrelsen vil ikke oplyse navnene på de pågældende børser af hensyn til styrelsens udvidede tavshedspligt.

/ritzau/

ITB: Regeringens cyberstrategi risikerer at ende i hovedløse knopskydninger 

It-ekspert: Tysk cyberangreb kunne sagtens ske i Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også